Vi blev afhentet på hotellet kl. 7, vi skulle nu på vores sidste udflugt i Australien for dennegang, vi glædede os meget, idet vi havde hørt så meget om Kakadu, men, men, vi er ankommet her til Australien i regntiden, d.v.s. i det nordlige Australien, vi havde godt nok set i fjernsynet, at der havde været en del uvejr omkring Darwin, så vores tur i Kakadu blev lidt af en blandet fornøjelse, vi var 10 gæster og 3 ledere med på turen. 4 fra England, 3 fra Frankrig, 1 skotte og så os 2 fra Danmark, det var en rigtig hyggelig sammensætning, alle nogle dejlige mennesker, men det program vi havde fået inden vi tog hjemmefra, havde ikke taget højde for, at det meste af Kakadu, og dvs. Kakadu er ca. på størrelse med Danmark, var oversvømmet, nogle stedet helt op til 2 meter, så vore forventninger om at se fugle og krokodiller, blev en skuffelse, vi kørte meget, og chaufføren prøvede det beste han havde lært, at gøre turen spændende,vi nød dog også naturen, men det blev til alt for meget køren, vi fik dog en sejltur, hvor vi fik oplevet krokodillerne på nær hånd, og en rigtig god sejltur på Katherine Gorge, en dejlig tur. Jeg skulle nok ikke nævne vore Camp, men alligevel, jeg har aldrig været et sted, hvor det har været så beskidt i vores vaskerum, og tro det eller lad være, da vi åbnede døren til den ene af toiletterne, så der en stor grøn frø og stirrede på os, ja oplevelser er er ikke mangel på.
I morgen skal ud og sjoppe her i Darwin, og på onsdag tager vi flyet tilbage til Danmark, vi glæder os meget til at se alle igen.
Dette er nok slutningen på vores Australiens tur, men vi har mange minder og ikke mindst mange gode og sjove oplevelser og så har vi alle indtryk og billeder på nethinden, vi kan på ingen måde gengive dem, men vær sikker på vi vil elske, at fortælle om dem.
På gensyn i Danmark.
mandag den 17. marts 2008
Togtur
Vi havde formiddagen i Alice Springs, hvor vi forsøgte, at finde et par nye sandaler til Niels Jørn, det var med nød og næppe, han kom ned fra bjerget i de gamle, men nej, vi kunne ikke finde et par, der passede, så vi blev enige om, at tage tilbage til hotellet for at få lunch og en tur i svømmepoolen, inden vi skulle afsted til stationen. Vi var meget spændte på, hvordan vi skulle bo, det næste døgn, men ingen problemer, vi fik et 2 mands kupe, hvor vi fik sengene redt op kl. 9, og så kunne vi bare nyde natten, jeg har vist nævnt, at stjernehimlen, her i Australien er helt fantastisk, så da jeg på et tidspunkt ikke kunne sove, sad jeg bare og nød synet.
I toget hvor der var både spisekupe og hyggesalon, mødte vi et par damer, den ene fra Canada og den anden fra Porto Rico, dem fik vi nogle hyggelige timer sammen med.
Vi havde et ophold i Katherine på 4 timer, hvor vi tog en bus ind til byen, men det var nu ikke den store oplevelse, jeg vil huske byen for snavs og lugt. Selve byen var meget snavset og meget varmt, og at der samtidig kom store transporter med kreaturer gjorde ikke lugten mindre, nok om det. vi ankom til Darwin og kom på hotellet fik vores aftensmad også på hoved i seng.
I toget hvor der var både spisekupe og hyggesalon, mødte vi et par damer, den ene fra Canada og den anden fra Porto Rico, dem fik vi nogle hyggelige timer sammen med.
Vi havde et ophold i Katherine på 4 timer, hvor vi tog en bus ind til byen, men det var nu ikke den store oplevelse, jeg vil huske byen for snavs og lugt. Selve byen var meget snavset og meget varmt, og at der samtidig kom store transporter med kreaturer gjorde ikke lugten mindre, nok om det. vi ankom til Darwin og kom på hotellet fik vores aftensmad også på hoved i seng.
Kings Canyon
Vi blev igen vækket tidlige, vi skulle tidlige ud i Kings Canyon, det var vigtig, idet vi skulle trave 6 km, op på toppen af et bjerg, de første 200 mtr. var de værste, vi lærte hurtig, at vi skulle tage det med ro, vi kom op, og det var alt besværet værd, vi fik en oplevelse, som jeg ikke kan beskrive, vi var samtidig heldige med at solen ikke kom igennem skyerne de første par timer, da vi havde gået ca. 2 - 3 km, fik vi endda den oplevelse at komme i "Garden of the Eden", hvem kan sige, at de har været der, palme og vand, her midt ude på ødemaken, vi havde muligheden for at få en svømmetur i et vandhul, mange benyttede sig af det.
Vi forsatte turen, og nu skulle vi nedad, så det gjorde det ligesom lidt nemmere, vi kom alle ned til bussen, og hjem til campen, fik lavet lunch og oprydningen klaret, før ture gik viderede til Alice Spring, 3 dage var gået, det var lidt vemodigt at tage afsked med alle i bussen, det skal dog lige siges, at de 4 tjekkere, absolut på ingen måde, havde bidraget til fællesskabet, de stod altid i døren og vendtede på vi andre havde klaret paragrafferne, før de kastede sig over maden, ingen opvask hjælp eller rengøring, jeg tror de nød at være på ferie.(På en anden måde end vi andre)
Har jeg nævnt, at der var 2 piger fra Schweitz med på turen, dem havde jeg lyst til at pakke sammen i min kuffert for at tage dem med til Danmark.
Vi forsatte turen, og nu skulle vi nedad, så det gjorde det ligesom lidt nemmere, vi kom alle ned til bussen, og hjem til campen, fik lavet lunch og oprydningen klaret, før ture gik viderede til Alice Spring, 3 dage var gået, det var lidt vemodigt at tage afsked med alle i bussen, det skal dog lige siges, at de 4 tjekkere, absolut på ingen måde, havde bidraget til fællesskabet, de stod altid i døren og vendtede på vi andre havde klaret paragrafferne, før de kastede sig over maden, ingen opvask hjælp eller rengøring, jeg tror de nød at være på ferie.(På en anden måde end vi andre)
Har jeg nævnt, at der var 2 piger fra Schweitz med på turen, dem havde jeg lyst til at pakke sammen i min kuffert for at tage dem med til Danmark.
dag 2 ved Ayers Rock
Vi blev vækket meget tidlig kl. 4,30 gik Nick rundt og kaldte stille rolig på os alle, vi skulle op, have morgenmad, vaske op, og så i bussen til Ayers Rock for at se solopgangen, vi kørte ind i parken, og alle der ville gå rundt om rocken, blev læsset af, vi travede stille og rolig afsted, idet vi samtidig nød solopgangen, og alle de forskellige farver og aftryk der var på Rocken, en dejlig morgen, da vi atter var samlet, fik vi en times tid i kulturcentret, hvor vi kunne få en fornemmelse af aboriginernes livsform gennem årtusinde.
Vi kørte igen en tur til Rocken, hvor vi så nogle hulemalerier, derefter hjem til campen, hvor vi fik fremtryllet en lækker lunch, efter endt rengøring i bussen og videre til Kings Canyon, hvor vi skulle overnatte på endnu en camp.
Her skal lige indskydes en sidebemærkning, min kære husbond gik i baglås, da vi stoppede på vejen til Campen ved Kings Canyon. Nick drejede ind af en lille vej, det skal lige siges, at klokken nok var ca. 3 om eftermiddagen, drønende varmt, men vi skulle ud af bussen for at samle brænde til et bål, hvor vi skulle lave mad på om aftenen, her stod så NJ, brænde, nej tak, hvis nogen skal bruge brænde kan de """""€ selv samle det, jeg kunne ikke lade være med at grine, for dette passede ABSOLUT ikke min kære mand, men alle andre på nær de 4 tjekker + NJ, samlede brænde ind, samtidig med at solen skinnede ubarmhjertelig ned over os.
Nok om brænde vi kom frem til vores camp, og her fremtryllede vores 24 årige gauide en fantastisk middag, han bagte brød over bålet, kogte kartofler og grønsager, og stegte kyllinglår, ikke at forglemme, vi havde selvfølgelig ordnet alle kartofler og grønsager. Vi havde en rigtig dejlig aften sammen, og fik igen en rigtig god nats søvn.
Vi kørte igen en tur til Rocken, hvor vi så nogle hulemalerier, derefter hjem til campen, hvor vi fik fremtryllet en lækker lunch, efter endt rengøring i bussen og videre til Kings Canyon, hvor vi skulle overnatte på endnu en camp.
Her skal lige indskydes en sidebemærkning, min kære husbond gik i baglås, da vi stoppede på vejen til Campen ved Kings Canyon. Nick drejede ind af en lille vej, det skal lige siges, at klokken nok var ca. 3 om eftermiddagen, drønende varmt, men vi skulle ud af bussen for at samle brænde til et bål, hvor vi skulle lave mad på om aftenen, her stod så NJ, brænde, nej tak, hvis nogen skal bruge brænde kan de """""€ selv samle det, jeg kunne ikke lade være med at grine, for dette passede ABSOLUT ikke min kære mand, men alle andre på nær de 4 tjekker + NJ, samlede brænde ind, samtidig med at solen skinnede ubarmhjertelig ned over os.
Nok om brænde vi kom frem til vores camp, og her fremtryllede vores 24 årige gauide en fantastisk middag, han bagte brød over bålet, kogte kartofler og grønsager, og stegte kyllinglår, ikke at forglemme, vi havde selvfølgelig ordnet alle kartofler og grønsager. Vi havde en rigtig dejlig aften sammen, og fik igen en rigtig god nats søvn.
Uluru
Mandag den 10. marts var vi meget tidlig oppe, vi skulle på safari til ”Uluru”, vi ville blive afhentet ved hotellet kl. 6.05, den første bus var en stor fin bus, så vi glædede os allerede, men nej, den gik ikke til Uluru, så vi måtte vente lidt endnu, men endelig ankom der en bus fra Connections Safaris, det var det selskab vi skulle med, så nu kunne vi komme af sted, men nej chaufføren fortalte os, at han ikke havde os på listen, så nu var gode råd dyre, vi var jo blevet flyttet hotel, så måske var det ikke blevet noteret, at vi skulle afhentes ved et andet hotel, bedre blev det ikke, da en mand pludselig fortalte os, at det var vores bus, der lige var kørt, han var ansat i selskabet, men han ville gerne hjælpe os, så både han og NJ forsvandt med vores billet, samtidig med at de var forsvundet, dukkede en anden bus op fra selskabet, og han manglede mrs. and mr. Ostersen, så da jeg havde fundet de 2 herre, kunne vi endelig komme af sted
Vores chauffør var en nydelig ung mand fra Tasmanien, (Nick) ham fik vi meget stor fornøjelse af, (enhver svigermors drøm).
Vi skulle nu rundt for at samle andre personer op, der var ikke andre end os og 2 piger fra England. Ved det næste hotel kom der 4 andre på, og vi spidsede øre, da vi hørte at de talte dansk, vi havde jo næsten ingen andre dansker mødt, og her kom så ikke mindre en 4 stk. 2 fra Roskilde og 2 fra
Frederikshavn, det var rigtig dejlig, igen at kunne tale dansk.
Vi kørte nu rundt og fik samlet de sidste op, vi havde rigelig med plads, da vi kun var 11 personer i en 25 personers bus. Men vi fik endnu en overraskelse, idet vi lige rundede lufthavnen i Alice Springs, og her samlede vi så igen 4 dansker op, de var kommet fra Adelaide via Melbourne med fly,
Nu var vi 10 dansker i bussen, at der så senere kom nogle japaner og 4 fra Tjekkiet med var bare fint.
Vi kom frem til vores camp, men vi fik ikke ret meget tid, idet vi hurtig skulle hjælpe med at lave lunch og derefter gik turen til Olgas, et bjerg der faktisk er større end Uluru, vi fik en spadseretur ind i bjerget, hvor Nick fortalte os en del om livet omkring Ayers Rock, vi sluttede med at køre til et parkeringsområde omkring Ayers Rock, her så vi en formidabel sol nedgang, og hvorledes Rocken skiftede kulør alt dette medens vi nød et krus rødvin af et blikkrus, så var standarten ligesom lagt.
Vi kom tilbage til vores camp. Her vi anvist vore telte, og fik samtidig at vide, at vi alle skulle deltage i det vi vel vil kalde almindelig forekommende arbejde, så som at lave mad, vaske op, og rydde op efter os, ganske godt gået af en knægt på 24 år gammel.
Vi opdagede hvorfor, vi skulle have lygter med, der var ganske enkelt ingen lys i vores telt, men uden for, kunne vi se en stjernehimmel der bare sagde spar 2 til alt.
Efter en lang dag, tror jeg nok alle fik en rigtig god nat søvn.
Vores chauffør var en nydelig ung mand fra Tasmanien, (Nick) ham fik vi meget stor fornøjelse af, (enhver svigermors drøm).
Vi skulle nu rundt for at samle andre personer op, der var ikke andre end os og 2 piger fra England. Ved det næste hotel kom der 4 andre på, og vi spidsede øre, da vi hørte at de talte dansk, vi havde jo næsten ingen andre dansker mødt, og her kom så ikke mindre en 4 stk. 2 fra Roskilde og 2 fra
Frederikshavn, det var rigtig dejlig, igen at kunne tale dansk.
Vi kørte nu rundt og fik samlet de sidste op, vi havde rigelig med plads, da vi kun var 11 personer i en 25 personers bus. Men vi fik endnu en overraskelse, idet vi lige rundede lufthavnen i Alice Springs, og her samlede vi så igen 4 dansker op, de var kommet fra Adelaide via Melbourne med fly,
Nu var vi 10 dansker i bussen, at der så senere kom nogle japaner og 4 fra Tjekkiet med var bare fint.
Vi kom frem til vores camp, men vi fik ikke ret meget tid, idet vi hurtig skulle hjælpe med at lave lunch og derefter gik turen til Olgas, et bjerg der faktisk er større end Uluru, vi fik en spadseretur ind i bjerget, hvor Nick fortalte os en del om livet omkring Ayers Rock, vi sluttede med at køre til et parkeringsområde omkring Ayers Rock, her så vi en formidabel sol nedgang, og hvorledes Rocken skiftede kulør alt dette medens vi nød et krus rødvin af et blikkrus, så var standarten ligesom lagt.
Vi kom tilbage til vores camp. Her vi anvist vore telte, og fik samtidig at vide, at vi alle skulle deltage i det vi vel vil kalde almindelig forekommende arbejde, så som at lave mad, vaske op, og rydde op efter os, ganske godt gået af en knægt på 24 år gammel.
Vi opdagede hvorfor, vi skulle have lygter med, der var ganske enkelt ingen lys i vores telt, men uden for, kunne vi se en stjernehimmel der bare sagde spar 2 til alt.
Efter en lang dag, tror jeg nok alle fik en rigtig god nat søvn.
søndag den 9. marts 2008
søndag
I dag tager vi bare en slapper, vi har afleveret bilen, lidt trist, den har været os et godt bekendtskab, ingen buler og ingen sprungne brændstofsslanger, og så har den været kølig indendørs.
Vi er lige kommet tilbage på vores hotelværelse, efter en dejlig frokost ved svømmepoolen, men et glas koldt hvidvin til.
Her i byen og også i Coobers Pedy, har vi så oplevet aboriginal befolkningen, især her i Alice Springs føler jeg, at mange af disse mennesker lever under kummelige vilkår, på vej hjem fra centrum, gik vi over et flodleje, og inde under broen, boede der nogle aboriginaler, men de søger vel efter et sted, hvor der er skygge om dagen.
I morgen går turen så til Ayers Rock, det er en 3 dags tur, så når vi kommer tilbage, er der en uge til hjemrejsen.
Vi er lige kommet tilbage på vores hotelværelse, efter en dejlig frokost ved svømmepoolen, men et glas koldt hvidvin til.
Her i byen og også i Coobers Pedy, har vi så oplevet aboriginal befolkningen, især her i Alice Springs føler jeg, at mange af disse mennesker lever under kummelige vilkår, på vej hjem fra centrum, gik vi over et flodleje, og inde under broen, boede der nogle aboriginaler, men de søger vel efter et sted, hvor der er skygge om dagen.
I morgen går turen så til Ayers Rock, det er en 3 dags tur, så når vi kommer tilbage, er der en uge til hjemrejsen.
På vej til Alice Springs
Lørdag morgen meget tidlig, vi skulle lige have tjekket ud, og her fik vi så den besked, at det hotel vi skulle bo i Alice Springs, havde haft ringet om at de havde overbooket, så vi kunne ik bo der, men de havde da heldigvis fundet et andet hotel til os, så startede vi på endnu en lang køretur, ca. 700 km, og vi så næsten ingen biler, kun nogle dejlige mennesker fra Frankrig vi havde mødt først gang i Flinders Range, og igen i Coobers Pedý, men de kørte direkte til Ayers Rock, hvor vi først skal på tur til på mandag.
I dag fik vi oplevet, hvad sandstorm i ørkenen er, vi måtte flere gang sætte farten ned, så tæt var det med sand, men efter en lang tur nåede vi endelig frem til Alice Springs, det var helt anderledes en byen vi kom fra, her er det grønne områder, men også varmt, jeg har dog ikke set en termometer over 35 grader, men det mærkes ikke så varmt, idet det blæser en lille smule, vi er meget godt tilfreds med hotellet, men lidt bøvl er der jo, idet vi skal flytte igen, når vi komme retur fra Ayers Rock.
I dag fik vi oplevet, hvad sandstorm i ørkenen er, vi måtte flere gang sætte farten ned, så tæt var det med sand, men efter en lang tur nåede vi endelig frem til Alice Springs, det var helt anderledes en byen vi kom fra, her er det grønne områder, men også varmt, jeg har dog ikke set en termometer over 35 grader, men det mærkes ikke så varmt, idet det blæser en lille smule, vi er meget godt tilfreds med hotellet, men lidt bøvl er der jo, idet vi skal flytte igen, når vi komme retur fra Ayers Rock.
dag 2 i Coobers Pedy.
Efter en dejlig morgenmad, var vi igen en tur ude i byen, vi kørte bl.a. en tur rundt, var ude for at se byens Golf Club, den slår alle de golfbaner jeg har set, ikke et eneste grøndt græsstrå kunne vi få øje på, Geenen var sort, og når man havde puttert, skulle man rive efter sig, således at greenen var klar til den næste.
Efter frokost skulle vi med på en guidet tur rundt i byen og området, vi kørte i en bus i 4 timer, eller deromkring, at det også var en salgstur springer jeg let og elegangt henover, vi fik set en kirkegård, hvor den afdøde havde fået en anker med øl med på gravstedet videre til en underjordisk kirke, som en eller anden fra New Zealand havde skænket til byen, jeg fik ikke fat i hvorfor, men har dannet min egen mening om at manden nok var otodoks, idet det var en Otodoks kirke, en smuk var den på sin hel egen måde, vi kørte en lang tur ud i ødemarken, og her vi vi at se, hvor smuk Out backen også kan være, store flotte arealer med en natur der siger spar to,
Jeg må hellere slutte, men Coobers Pedy var besøget værd.
Efter frokost skulle vi med på en guidet tur rundt i byen og området, vi kørte i en bus i 4 timer, eller deromkring, at det også var en salgstur springer jeg let og elegangt henover, vi fik set en kirkegård, hvor den afdøde havde fået en anker med øl med på gravstedet videre til en underjordisk kirke, som en eller anden fra New Zealand havde skænket til byen, jeg fik ikke fat i hvorfor, men har dannet min egen mening om at manden nok var otodoks, idet det var en Otodoks kirke, en smuk var den på sin hel egen måde, vi kørte en lang tur ud i ødemarken, og her vi vi at se, hvor smuk Out backen også kan være, store flotte arealer med en natur der siger spar to,
Jeg må hellere slutte, men Coobers Pedy var besøget værd.
Out backen
Vi var tidligt oppe torsdag morgen, vi kunne ikke få morgenmad på hotellet, så vi var endige om, at køre ind til byen, vi skulle jo også have tanket, før vi startede på vores første rigtige tur ud i ørkenen. Det varede lidt inden fik fik fundet et sted, hvor vi så tidligt på dagen kunne få morgenkaffe, så det blev igen max Donald, så nu har NJ besøgt Max Donald 3 gange i sit liv, ja,ja, man kan jo forandre sig. Vi fik tanket og så gik det bare derud ad, NJ gældede sig til, at netop i dag skulle han se de helt store TRUCKER, og vi havde ikke kørt ret længe før de første 3 anhængere meldte sig, og så endelig kom der en trucker med 4 anhændre efter sig, det var sagen, men så så vi heller ikke ret mange flere trucker den dag, og heller ikke ret mange andre biler, vi kørte i ca 5 timer, inden vi var fremme ved Coobers Pedy.
Lidt om selve turen, det var meget varmt udenfor bilen, og et sted hvor der var en udtørret saltsø, ville vi holde en lille pause, for at se lidt nærmere på den udtørrede sø, især efter at vi dagen før i Port August, havde lært om, hvordan søen genopstår når der kommer regn, hvordan forsiler eller æg ligger og venter på regnen, således at frøer, fisk og blomster, springer ud i fuld flor efter regnen, det kunne vi godt tænke os at opleve, det vi vil mindes Out Backen for er nok, varme, tørke og skeletter efter køer og kænguruer. Men smuk på en særpræget måde, jeg kan ikke i øjeblikket beskrive oplevelsen.
Godt 25 km før Coobers Pedy, kunne vi se, at vi nærmede os, der var borehuller overalt, og advarsler mod at gå ud i området, området lignede en kæmpe muldvarpskud overalt, byen lignede en sønderbombet slagmark, med enkelte flotte huse omkring hovedgaden, vi var meget spændte på hvor vi skulle bo, vi viste kun at hottelet hed Desert Cave, men vores oplevelse blev stor. Vi boede virkelige i en hule, ingen vinduer, ikke engang i døren, men hvilken hule, det er det flotteste sted vi har boet, (undskyld Holger og Jan) men det var bare flot, og hele tiden en temperatur på 25 grader.
Vi var en tur ude i byen, først og fremmest for at se, hvad det var for et sted, men også for at se hvad de her hersens opaler mon kostede. Det var varmt ca. 4o grader, og så de her forbandede fluer, der hele tiden ville sætte sig i vores øjne, vi fandt tilbage til vores hule og tog en slappert.
Lidt om selve turen, det var meget varmt udenfor bilen, og et sted hvor der var en udtørret saltsø, ville vi holde en lille pause, for at se lidt nærmere på den udtørrede sø, især efter at vi dagen før i Port August, havde lært om, hvordan søen genopstår når der kommer regn, hvordan forsiler eller æg ligger og venter på regnen, således at frøer, fisk og blomster, springer ud i fuld flor efter regnen, det kunne vi godt tænke os at opleve, det vi vil mindes Out Backen for er nok, varme, tørke og skeletter efter køer og kænguruer. Men smuk på en særpræget måde, jeg kan ikke i øjeblikket beskrive oplevelsen.
Godt 25 km før Coobers Pedy, kunne vi se, at vi nærmede os, der var borehuller overalt, og advarsler mod at gå ud i området, området lignede en kæmpe muldvarpskud overalt, byen lignede en sønderbombet slagmark, med enkelte flotte huse omkring hovedgaden, vi var meget spændte på hvor vi skulle bo, vi viste kun at hottelet hed Desert Cave, men vores oplevelse blev stor. Vi boede virkelige i en hule, ingen vinduer, ikke engang i døren, men hvilken hule, det er det flotteste sted vi har boet, (undskyld Holger og Jan) men det var bare flot, og hele tiden en temperatur på 25 grader.
Vi var en tur ude i byen, først og fremmest for at se, hvad det var for et sted, men også for at se hvad de her hersens opaler mon kostede. Det var varmt ca. 4o grader, og så de her forbandede fluer, der hele tiden ville sætte sig i vores øjne, vi fandt tilbage til vores hule og tog en slappert.
onsdag den 5. marts 2008
Port Augusta
Ikke meget at skrive om i dag, vi har kørt 150 km fra Flinders Range og her til Port Augusta, vi har været på museum, og har fået en hel del viden om Australien lige fra den start, hvor den løsrev sig fra Sydpolen og op til i dag, vi har set en gammel telegrafstation og tiden fra, hvor indbyggerne brugte okse som trækdyr, og til trucker ligeså store som jeg ved ikke hvad. Vi slapper af før turen i morgen, der jo går ud i Outbacken.
tirsdag den 4. marts 2008
Flinders Range dag 2
Vi har i dag travet vel omkring 10 km i alt, det har været en dejlig dag, vi startede med bussen ud til plateau, vi så både fugle og endnu engang kænguruer,
Vi skulle afhentes med bussen kl. 11.15 men da vi åbenbart går lidt hurtigere end beregnet var vi tilbage fra turen ca. ½ time før vi skulle afhentes, vi blev enige om, at vi da kunne gå bussen i møde, men inden vi mødte bussen, kom vi til endnu en vandrevej til Mont Ohlsen Bagge Hike,
Der var 2,5 km derud, så vi mente, det kunne vi nok klare inden frokosttid.
Her overraskede Niels Jørn mig meget, da vi var kommet 1 km op ad til bjergtinderne, gik jeg simpel hen sukkerkold, vi gik lige i en bagende sol, uden en chance for at få skygge, så jeg strejkede og satte mig et sted, hvor der lå en kæmpe sten, her kunne jeg få en smule skygge, men Niels Jørn fortsatte opad ufortrøden, han kom dog tilbage efter 10 min, han syntes det var for kedelig, at gå alene, så vi gik tilbage, fik vores frokost, og nu sidder vi i skygge i vores lille lejlighed, hvor air con. kører for fulde sejl.
Jeg skal lige have vasket et par short til Niels Jørn, og ellers vil vi gå op og se om der er kommet noget post pr. e-mail, og for sendt de sidste nye breve.
I morgen går turen så til Port Augusta.
Vi skulle afhentes med bussen kl. 11.15 men da vi åbenbart går lidt hurtigere end beregnet var vi tilbage fra turen ca. ½ time før vi skulle afhentes, vi blev enige om, at vi da kunne gå bussen i møde, men inden vi mødte bussen, kom vi til endnu en vandrevej til Mont Ohlsen Bagge Hike,
Der var 2,5 km derud, så vi mente, det kunne vi nok klare inden frokosttid.
Her overraskede Niels Jørn mig meget, da vi var kommet 1 km op ad til bjergtinderne, gik jeg simpel hen sukkerkold, vi gik lige i en bagende sol, uden en chance for at få skygge, så jeg strejkede og satte mig et sted, hvor der lå en kæmpe sten, her kunne jeg få en smule skygge, men Niels Jørn fortsatte opad ufortrøden, han kom dog tilbage efter 10 min, han syntes det var for kedelig, at gå alene, så vi gik tilbage, fik vores frokost, og nu sidder vi i skygge i vores lille lejlighed, hvor air con. kører for fulde sejl.
Jeg skal lige have vasket et par short til Niels Jørn, og ellers vil vi gå op og se om der er kommet noget post pr. e-mail, og for sendt de sidste nye breve.
I morgen går turen så til Port Augusta.
Flinders Range
Mandag morgen tog vi afsked med Barossa Walley, det havde været rigtig dejlig, at slappe lidt af med kørslen, vi har jo efterhånden kørt mange kilometer, jeg tror vi efterhånden er oppe på 8200 km på nuværende tidspunkt.
Vi har i dag næsten ingen biler mødt, selv om vi har kørt ca. 400 km, det er mærkelig at køre fra et område, med vinranker i massevis, til et område hvor det nærmest føles som ørken, det vil dog sige, de første 100 km, var kolossale store landbrugsarealer, dog kun med korn, vi så næsten ingen kreaturer, kun lidt får.
Det var så også dagen, vi fik lov at se Emuer i den fri natur og vi har talt om, snart var længe siden vi havde set kænguruer, nu har vi set kænguruer i massevis, vi er i løbet af dagen kommet frem til Flinders Ranges, et kratte der med et plateau formet som et amfiteater, omkranset af 1000 m høje bjerge, selve krateret er 20 x 8 km stort.Vi har tilmeldt os til en tur i morgen tidlig, hvor vi bliver kørt ud i krateret, der har vi så 2 timer, hvor vi kan trave rundt, indtil vi igen bliver afhentet. Da vi spiste til aften, gik der vel 5-6 kænguruer lige uden for vinduet, en flot latterfugle mente de også skulle være med og så lige nogle rigtig flotte papegøjer.Lige lidt strø tanker på vejen, når man sidder i bilen i så mange timer pr. dag kan det jo undgås, at tankerne løber, jeg sad i dag og tænkte på, hvad får dog folk til, at bo disse steder, hvor alt er sveden, fårene går og æder stubbe fra høsten, og nogle steder havde man ikke engang høstet, der var så lang mellem stråene, og lige en ting til, tænk at have så mange kilometer til den nærmeste nabo, jeg tror ikke jeg ville kunne se skønheden i landskaberne, hvis jeg skulle bo her hver dag året rundt. Men vi skal ikke klage, nu har vi igen pakket den strikkede trøje i kufferten, og der bliver den til vi igen er i Danmark, vi har nemlig 35 grader i skyggen.
Vi har i dag næsten ingen biler mødt, selv om vi har kørt ca. 400 km, det er mærkelig at køre fra et område, med vinranker i massevis, til et område hvor det nærmest føles som ørken, det vil dog sige, de første 100 km, var kolossale store landbrugsarealer, dog kun med korn, vi så næsten ingen kreaturer, kun lidt får.
Det var så også dagen, vi fik lov at se Emuer i den fri natur og vi har talt om, snart var længe siden vi havde set kænguruer, nu har vi set kænguruer i massevis, vi er i løbet af dagen kommet frem til Flinders Ranges, et kratte der med et plateau formet som et amfiteater, omkranset af 1000 m høje bjerge, selve krateret er 20 x 8 km stort.Vi har tilmeldt os til en tur i morgen tidlig, hvor vi bliver kørt ud i krateret, der har vi så 2 timer, hvor vi kan trave rundt, indtil vi igen bliver afhentet. Da vi spiste til aften, gik der vel 5-6 kænguruer lige uden for vinduet, en flot latterfugle mente de også skulle være med og så lige nogle rigtig flotte papegøjer.Lige lidt strø tanker på vejen, når man sidder i bilen i så mange timer pr. dag kan det jo undgås, at tankerne løber, jeg sad i dag og tænkte på, hvad får dog folk til, at bo disse steder, hvor alt er sveden, fårene går og æder stubbe fra høsten, og nogle steder havde man ikke engang høstet, der var så lang mellem stråene, og lige en ting til, tænk at have så mange kilometer til den nærmeste nabo, jeg tror ikke jeg ville kunne se skønheden i landskaberne, hvis jeg skulle bo her hver dag året rundt. Men vi skal ikke klage, nu har vi igen pakket den strikkede trøje i kufferten, og der bliver den til vi igen er i Danmark, vi har nemlig 35 grader i skyggen.
mandag den 3. marts 2008
Niels Jørn har fødselsdag
Lørdag morgen, Niels Jørns fødselsdag, det er nu 2 gang han holder fødselsdag i Australien, jeg
Har sagt til ham, at han jo ikke behøver, at gøre det til en tradition, vi kan også godt holde fødselsdag hjemme i Dybvadbro.
Holger ringede næsten inden NJ var stået op, en rigtig god fødselsdags start for ham.
Vi skulle jo videre, der ligger endnu mange kilometer og venter på os, turen i dag til Barossa Walley, er ikke ret lang, ca. 80 km. Så vi tager den med ro, kører en tur til Port Adelaide, en tur langs kysten og allerede ved middags tid ankommer vi til Barossa Walley Weintal Resort, et
Godt motel.
Barossa Walley har sin egen historie, der er nemlig mange tyske navne hernede, i 1854 emigrerede mange tyske hertil, idet de blev forfulgt for deres Lutheranske tro. Området bærer præg af det tyske.
Både byernes navne, men også måden kirkerne er bygget på, og dem er der mange af. Men også
Vinrankerne, hvor vi bl.a. kunne finde riesling, det er en vin vi ikke har stødt på tidligere.
Men nu er det blevet sommer igen, dejlig at kunne bevæge sig ude, uden at skulle have en stor strikket trøje på, vi har nydt det i dag, søndag slappet af ved svimming poolen. I morgen går det igen nord på vi skal til Flinders Ranges ca. 350 km herfra.
Har sagt til ham, at han jo ikke behøver, at gøre det til en tradition, vi kan også godt holde fødselsdag hjemme i Dybvadbro.
Holger ringede næsten inden NJ var stået op, en rigtig god fødselsdags start for ham.
Vi skulle jo videre, der ligger endnu mange kilometer og venter på os, turen i dag til Barossa Walley, er ikke ret lang, ca. 80 km. Så vi tager den med ro, kører en tur til Port Adelaide, en tur langs kysten og allerede ved middags tid ankommer vi til Barossa Walley Weintal Resort, et
Godt motel.
Barossa Walley har sin egen historie, der er nemlig mange tyske navne hernede, i 1854 emigrerede mange tyske hertil, idet de blev forfulgt for deres Lutheranske tro. Området bærer præg af det tyske.
Både byernes navne, men også måden kirkerne er bygget på, og dem er der mange af. Men også
Vinrankerne, hvor vi bl.a. kunne finde riesling, det er en vin vi ikke har stødt på tidligere.
Men nu er det blevet sommer igen, dejlig at kunne bevæge sig ude, uden at skulle have en stor strikket trøje på, vi har nydt det i dag, søndag slappet af ved svimming poolen. I morgen går det igen nord på vi skal til Flinders Ranges ca. 350 km herfra.
Bytur i Adelaide
Adelaide var et godt bekendtskab, vi blev dog et hurtig enige om, at vi ikke gad køre
Fredag, vi havde jo kørt mange kilometer dagen før.
Vi travede rundt i Adelaide, så universitetet som meget stor, Royal Adelaide Hospital, vi talte om at det måske var der Bodil havde arbejdet, men det kan hun jo selv fortælle os om når vi kommer hjem. Vi var en tur på Viktorias markedsplads, den var dog ikke så stor som den i Melbourne.
En tur i parken langs med floden.
Vejret viste sig fra den bedste side, nemlig solskin, men dog endnu en lille smule koldt
Om aftenen gik vi en tur på strøget, og nu var der leben, vi havde set på plakaterne, at
der startede Festival om lørdagen, så der var kommen en del mennesker til byen i den anledning
Adelaide er en rigtig flot by,
Fredag, vi havde jo kørt mange kilometer dagen før.
Vi travede rundt i Adelaide, så universitetet som meget stor, Royal Adelaide Hospital, vi talte om at det måske var der Bodil havde arbejdet, men det kan hun jo selv fortælle os om når vi kommer hjem. Vi var en tur på Viktorias markedsplads, den var dog ikke så stor som den i Melbourne.
En tur i parken langs med floden.
Vejret viste sig fra den bedste side, nemlig solskin, men dog endnu en lille smule koldt
Om aftenen gik vi en tur på strøget, og nu var der leben, vi havde set på plakaterne, at
der startede Festival om lørdagen, så der var kommen en del mennesker til byen i den anledning
Adelaide er en rigtig flot by,
lørdag den 1. marts 2008
Adeleine
Torsdag morgen, meget tidlig startede vi fra hotellet i MT Gambier, det er det absolutte dårligste sted vi har boet, ingen service af nogen art, ingen morgenmadsrestaurant, vi kunne bestille rum service, men hvor maden kom fra ved vi ikke, og da vi ankom, blev vi spurgt om vi ønskede at få gjort rent på værelset.
Vi havde imidlertid fundet en rigtig lækker morgenmadsrestaurant i byen, så der sluttede vi vores besøg i MT. Gambier, nu lå der igen ca. 400 km foran, der bare skulle køres så hurtig som mulig, og når jeg skriver det, er det simpel hen fordi her bare var fladt og tørt, så vi var glade da vi ankom til Adelaide, solen skinnede og byen er flot, hotellet super, udsigt over byen, især her ved aften tiden, hvor lyset jo gør sit til at vi kan nyde det, og her i eftermiddag kunne vi se den ene flyver efter den anden smutte forbi vores vindue, men vi kan ikke høre dem, så jeg tror vi bliver herned, i hvert fald et par dage.
Vi har for øvrigt lige været ude at spise på en Italiensk restaurant, hyggeligt, alle kendte åbenbart hinanden, for der var knus og kys til alle der kom ind, og der var ikke et ledigt bord, den tid vi var der.
Vi havde imidlertid fundet en rigtig lækker morgenmadsrestaurant i byen, så der sluttede vi vores besøg i MT. Gambier, nu lå der igen ca. 400 km foran, der bare skulle køres så hurtig som mulig, og når jeg skriver det, er det simpel hen fordi her bare var fladt og tørt, så vi var glade da vi ankom til Adelaide, solen skinnede og byen er flot, hotellet super, udsigt over byen, især her ved aften tiden, hvor lyset jo gør sit til at vi kan nyde det, og her i eftermiddag kunne vi se den ene flyver efter den anden smutte forbi vores vindue, men vi kan ikke høre dem, så jeg tror vi bliver herned, i hvert fald et par dage.
Vi har for øvrigt lige været ude at spise på en Italiensk restaurant, hyggeligt, alle kendte åbenbart hinanden, for der var knus og kys til alle der kom ind, og der var ikke et ledigt bord, den tid vi var der.
The 12 Apostels
Tirsdag morgen var vi tidlig oppe, vi viste, vi have en lang dag foran os, vi skulle køre omkring 400 km, men vi skulle også køre en meget smuk strækning. Det var nemlig her vi skulle gøre rast, op til flere gange denne dag, vi skulle se de 12 Apostles (det vil sige, der kun er 9 tilbage) resten har havet taget, vi kunne lige se foden af dem endnu.
Det er her, jeg må sige, denne strækning kan ikke genfortælles, vi kan ikke engang tage billeder, der viser hvor smuk her er. Vi talte meget om, at disse billeder, har vi for evig på vores nethinde, havet, sandstenene, grotter, huler og så naturen til og fra udsigtspunkterne, jeg tror vi travede over 10 km denne dag.
Men det var også dagen, hvor jeg for første dag knurrede. Det var ved at være tid til, at vores tørstige bil skulle have benzin, men herud på ødemarken, var der ikke for mange tanke, og australierne er absolut ikke dumme, prisen, kære venner, var skruet i vejret, så NJ mente ikke vi skulle tanke mere en 10 liter, og da vi endelig kom forbi en by, hvor priserne ikke var normale, eller ligefrem billig, ja så skulle vi ikke tanke.
Pludselig hørte jeg en underlig lyd, det var selvfølgelig vores dejlige bil, der nu fortalte os, at det var tid for at vi skulle tanke. Men nu var priserne igen i top, jeg fortalte, at jeg ville blive meget sur, hvis vi kørte tør uden for lands lov og ret, vi tankede igen 7 liter og kom godt til MT. Gambier, en rigtig kold by, men med et krater fra et 5000 år gammel udbrændt vulkan, et af kraterne havde azurblå vand, og det underlige er, at den skifter kulør med udgang af marts og bliver igen azurblå i slutningen af november,
Det er her, jeg må sige, denne strækning kan ikke genfortælles, vi kan ikke engang tage billeder, der viser hvor smuk her er. Vi talte meget om, at disse billeder, har vi for evig på vores nethinde, havet, sandstenene, grotter, huler og så naturen til og fra udsigtspunkterne, jeg tror vi travede over 10 km denne dag.
Men det var også dagen, hvor jeg for første dag knurrede. Det var ved at være tid til, at vores tørstige bil skulle have benzin, men herud på ødemarken, var der ikke for mange tanke, og australierne er absolut ikke dumme, prisen, kære venner, var skruet i vejret, så NJ mente ikke vi skulle tanke mere en 10 liter, og da vi endelig kom forbi en by, hvor priserne ikke var normale, eller ligefrem billig, ja så skulle vi ikke tanke.
Pludselig hørte jeg en underlig lyd, det var selvfølgelig vores dejlige bil, der nu fortalte os, at det var tid for at vi skulle tanke. Men nu var priserne igen i top, jeg fortalte, at jeg ville blive meget sur, hvis vi kørte tør uden for lands lov og ret, vi tankede igen 7 liter og kom godt til MT. Gambier, en rigtig kold by, men med et krater fra et 5000 år gammel udbrændt vulkan, et af kraterne havde azurblå vand, og det underlige er, at den skifter kulør med udgang af marts og bliver igen azurblå i slutningen af november,
torsdag den 28. februar 2008
Melbourne
Melbourne er ikke meget at skrive hjem om, vi frøs og der var en stiv kuling fra sydvest tror jeg nok.
•Nå nu er jeg vist lidt negativ, men selv om ikke vejret var med os, fik vi set en del til byen, Jeg vil sige det er byen, hvor gammelt og nyt mødes, ikke lige min smag, jeg synes det var lidt aparte, nye bygninger med grafitti på murerne, sammen med gamle og smukke bygninger som f.eks. Sct. Pouls Cathedral, jeg var en tur derinde, smuk, det er alt, hvad jeg har at sige.
•Vi spiste både fredag og lørdag aften i en gade, hvor der kun var åbent sidst på dagen, vi kunne lige så godt havde været i Grækenland eller Spanien, alle stod ude på gaden for at få os til at købe vores mad lige netop hos dem.
•Vi gik igennem lørdag middag, efter,vi havde være på Viktoria Marked, der var intet liv, kun en smal smøge, ingen hygge og musik, det var underlige med en så stor forandring.
•Søndag formiddag fik vi vores bil udleveret så nu gik turen mod Apollo Bay.
•Nå nu er jeg vist lidt negativ, men selv om ikke vejret var med os, fik vi set en del til byen, Jeg vil sige det er byen, hvor gammelt og nyt mødes, ikke lige min smag, jeg synes det var lidt aparte, nye bygninger med grafitti på murerne, sammen med gamle og smukke bygninger som f.eks. Sct. Pouls Cathedral, jeg var en tur derinde, smuk, det er alt, hvad jeg har at sige.
•Vi spiste både fredag og lørdag aften i en gade, hvor der kun var åbent sidst på dagen, vi kunne lige så godt havde været i Grækenland eller Spanien, alle stod ude på gaden for at få os til at købe vores mad lige netop hos dem.
•Vi gik igennem lørdag middag, efter,vi havde være på Viktoria Marked, der var intet liv, kun en smal smøge, ingen hygge og musik, det var underlige med en så stor forandring.
•Søndag formiddag fik vi vores bil udleveret så nu gik turen mod Apollo Bay.
torsdag den 21. februar 2008
slut på Tasmanien
Så er det ved at være slut her på Tassie. Tirsdag var vi meget tidlig oppe, Holger skulle køre Christoffer i skole, han skulle starte med roning , mødetiden var kl. 6 om morgenen, vi startede fra Scottdale kl. 5, Thomas var med, han skulle først til en lægeundersøgelse og derefter skulle vi så alle en tur til Hobart, Thomas har planer om, at komme til Danmark omkring april, maj måned for at arbejde i Danmark, så han skulle tale med konsulen i Hobart for at få et dansk pas.
Da vi jo var meget tidlig i Launceston, så tiden skulle jo gå med noget, vi gik en tur i parken, og derefter tog vi på MacDonald for at få vores morgenkaffe. Derefter kørte vi Thomas til lægen, og sad og i bilen og ventede på ham, her gik det pludselig op for mig, at jeg havde glemt min taske hos Mac Donald`s, min taske med pas, kørekort, kreditkort, og alle vores billetter, det kan nok være jeg fik sved på panden, Holger trøstede mig med, at vi altså var på Tassie, her var der ingen der ville stjæle, lige efter siger han dog, ja det er jo godt nok på MacDonald, det er jo godt nok et blandet folkefærd der kommer der. "Ubs", vi havde lige været på besøg i Port Arthur, og der havde vi jo lært om, at alle på Tassie nedstammer for tyve og røver fra England.
Jeg fik min taske og alt var som det skulle være, Vi er på ferie, i et land, hvor der findes ærlige mennesker.
Efter Holger og Thomas´s besøg hos konsulinden, gik turen nu op langs østkysten, hvor Holger var en god guide.
Onsdag var det regnvejr, men her var vi med på endnu en tur, Jan var guide, vi så, hvor hun var vokset op, og hvor hende familie havde boet, en rigtig spændende tur rundt omkring Scottdale. Ellers gik dagen med at få vasket tøj, så vi er klar til sidste runde af vores ferie.
I dag torsdag har vi slappet af.
Da vi jo var meget tidlig i Launceston, så tiden skulle jo gå med noget, vi gik en tur i parken, og derefter tog vi på MacDonald for at få vores morgenkaffe. Derefter kørte vi Thomas til lægen, og sad og i bilen og ventede på ham, her gik det pludselig op for mig, at jeg havde glemt min taske hos Mac Donald`s, min taske med pas, kørekort, kreditkort, og alle vores billetter, det kan nok være jeg fik sved på panden, Holger trøstede mig med, at vi altså var på Tassie, her var der ingen der ville stjæle, lige efter siger han dog, ja det er jo godt nok på MacDonald, det er jo godt nok et blandet folkefærd der kommer der. "Ubs", vi havde lige været på besøg i Port Arthur, og der havde vi jo lært om, at alle på Tassie nedstammer for tyve og røver fra England.
Jeg fik min taske og alt var som det skulle være, Vi er på ferie, i et land, hvor der findes ærlige mennesker.
Efter Holger og Thomas´s besøg hos konsulinden, gik turen nu op langs østkysten, hvor Holger var en god guide.
Onsdag var det regnvejr, men her var vi med på endnu en tur, Jan var guide, vi så, hvor hun var vokset op, og hvor hende familie havde boet, en rigtig spændende tur rundt omkring Scottdale. Ellers gik dagen med at få vasket tøj, så vi er klar til sidste runde af vores ferie.
I dag torsdag har vi slappet af.
søndag den 17. februar 2008
Søndag
En erfaring klogere, vi starte med at køre til Hobart, bokkede et værelse for natten, så skulle vi ikke tænke mere på et, Dagens program Port Arthur, her er en historie om Tasmanien,men også om hvad hvide mennesker kan forvolde, i 1803 da den første straffekoloni i Sydney havde overstået de værste startvanskeligheder frygtede englænderne en fransk landgang på Tasmanien og sendte i hast to skibe af sted til øen. Det lagde grunde til en række nye straffekoloner, hvortil man kunne deportere straffefanger Op mpd 50.000 blev det til indtil 1853.
Vi fik bl.a. oplyst, at en ung mand på 17 år havde stjålet et får fra en propritær i Englang, det kostede ham en straf der var stor nok til at han kunne deporteres til Tasmanien, Hvis straffefangerne opførte sig ordentlig kunne de benådes efter 3 år, men de måtte ikke forlade Australien, Disse mennesker var så skyld i at de indfødte blev dræbt, idet de jagtede dem og nedslagtede dem som dyr, Dette har aboriginerne aldrig glemt, og det er en sort historie i landet.
Vi var ud på en lille sejltur, hvor vi bl.a. kom forbi en ø, hvor der var blevet begravet ca. 1100 straffefanger, ja det var det engelske imperium, men husene hernede er fantastiske, det er ikke bare her i Hobart men overalt i Tasmanien der minder om storhedstiden.
det var det, vi sidder i øjeblikket på hotellet, har fået et godt måltid, og nu må det være nok fordenne gang. Jeg savner Danmark ind i mellem, men glæder mig alligevel over , at være så heldig, at få lov til disse oplevelser. Niels Jørn siger han ikke vil hjem,men han vil ikke bosættes på Tasmanien, her er for koldt.
Vi fik bl.a. oplyst, at en ung mand på 17 år havde stjålet et får fra en propritær i Englang, det kostede ham en straf der var stor nok til at han kunne deporteres til Tasmanien, Hvis straffefangerne opførte sig ordentlig kunne de benådes efter 3 år, men de måtte ikke forlade Australien, Disse mennesker var så skyld i at de indfødte blev dræbt, idet de jagtede dem og nedslagtede dem som dyr, Dette har aboriginerne aldrig glemt, og det er en sort historie i landet.
Vi var ud på en lille sejltur, hvor vi bl.a. kom forbi en ø, hvor der var blevet begravet ca. 1100 straffefanger, ja det var det engelske imperium, men husene hernede er fantastiske, det er ikke bare her i Hobart men overalt i Tasmanien der minder om storhedstiden.
det var det, vi sidder i øjeblikket på hotellet, har fået et godt måltid, og nu må det være nok fordenne gang. Jeg savner Danmark ind i mellem, men glæder mig alligevel over , at være så heldig, at få lov til disse oplevelser. Niels Jørn siger han ikke vil hjem,men han vil ikke bosættes på Tasmanien, her er for koldt.
lørdag
Videre på turen ramte vi byen Strahan, (udtales Stråhn) den ligger ud til vestkysten, der har tidligere været skibstransport til byen, men p.g.a. stærk strøm, er havnen for store skibe blevet nedlagt, Vi var lige ved, at hoppe på et tog, men opdagede i sidste øjeblik, at det var en heldagstur, og det havde vi ikke tid til, det kunne ellers have væet spændende, men en tur i et gammelt gennem bjergene og til Queenstown, nu måtte vi så selv køre turen, vi skulle jo efter planen denne dag ende i Hobart.
Naturen her på Tasmanien skifter hele tiden, for det smukkeste grønne områder, til områder hvor alt er sveden, og lange strækninger hvor der ikke bor nogen, men stepper efter stepper, nogle landmænd, har været så heldige, at de har haft råd til vandingsanlæg, det kan ses på lang afstand.
Nå vi syntes vi i dag var i rigtig god tid, så allerede omkring kl.16 begyndte vi at se os om efter et sted at overnatte, men nej, intet var at finde, vi kørte udenfor Hobart, og mødte nu igen den australske venlighed og hjælpsomhed, men i dette tilfælde var intet nok, alt var optaget,
Vi kørte ind i byen, tog hvor hotel der var på gaderne, jeg måtte gå den tunge gang, nej hver gang, men endelig, et sted hvor jeg skulle op at jeg ved ikke hvor mange trapper, fik jeg at vide, at jeg var meget heldig, hun havde lige et værelse tilbage, jeg sagde ja tak, og ville gå ned for at hente Niels Jørn, men der var hverken bil eller Niels Jørn, jeg må sige jeg må have lignet en der var faldet ned fra månen, her stod jeg mutters alene på et hjørne i Hobart, uden pas og penge, træt og sulten. Men der kom en nydelig mand, og spurge om jeg savnede min chauffør, for så kunne han fortælle mig, at politiet var kommet, og havde taget Niels Jørn med, han holdt parkeret et sted han ikke måtte,
Nå gode råd var dyre, hvad gjorde jeg nu, jeg ventede og ventede gaden var ensrettet, så han kunne jo kun komme en vej fra. Pludselige fik jeg øje på bilen, den hodt et godt stykke fra mig, jeg tog benene på nakken og løb ned til den, her var også Niels Jørn, lidt konfus, for han kunne ikke finde sit internationale kørekort, og det havde politiet ville se, men endelige havde de dog frigivet ham, det mente ikke han var så farlig for sine omgivelser alligevel. Tilbage til hotellet, men nu havde hotelmutter opgivet mig og lejet værelset ud til nogle andre, surt sjov.
Vi talte nu lidt om, hvad vi nu skulle, telefonen ringer og Holger er der , han må have kunnet mærke vi trængte til hjælp, et kvarter senere have han og Jan skaffet os et værelse 30 km fra Hobart. TAK FOR DET. Et rigtig godt værelse og en rigtig JAN frue, der kun ville os det bedste.
Naturen her på Tasmanien skifter hele tiden, for det smukkeste grønne områder, til områder hvor alt er sveden, og lange strækninger hvor der ikke bor nogen, men stepper efter stepper, nogle landmænd, har været så heldige, at de har haft råd til vandingsanlæg, det kan ses på lang afstand.
Nå vi syntes vi i dag var i rigtig god tid, så allerede omkring kl.16 begyndte vi at se os om efter et sted at overnatte, men nej, intet var at finde, vi kørte udenfor Hobart, og mødte nu igen den australske venlighed og hjælpsomhed, men i dette tilfælde var intet nok, alt var optaget,
Vi kørte ind i byen, tog hvor hotel der var på gaderne, jeg måtte gå den tunge gang, nej hver gang, men endelig, et sted hvor jeg skulle op at jeg ved ikke hvor mange trapper, fik jeg at vide, at jeg var meget heldig, hun havde lige et værelse tilbage, jeg sagde ja tak, og ville gå ned for at hente Niels Jørn, men der var hverken bil eller Niels Jørn, jeg må sige jeg må have lignet en der var faldet ned fra månen, her stod jeg mutters alene på et hjørne i Hobart, uden pas og penge, træt og sulten. Men der kom en nydelig mand, og spurge om jeg savnede min chauffør, for så kunne han fortælle mig, at politiet var kommet, og havde taget Niels Jørn med, han holdt parkeret et sted han ikke måtte,
Nå gode råd var dyre, hvad gjorde jeg nu, jeg ventede og ventede gaden var ensrettet, så han kunne jo kun komme en vej fra. Pludselige fik jeg øje på bilen, den hodt et godt stykke fra mig, jeg tog benene på nakken og løb ned til den, her var også Niels Jørn, lidt konfus, for han kunne ikke finde sit internationale kørekort, og det havde politiet ville se, men endelige havde de dog frigivet ham, det mente ikke han var så farlig for sine omgivelser alligevel. Tilbage til hotellet, men nu havde hotelmutter opgivet mig og lejet værelset ud til nogle andre, surt sjov.
Vi talte nu lidt om, hvad vi nu skulle, telefonen ringer og Holger er der , han må have kunnet mærke vi trængte til hjælp, et kvarter senere have han og Jan skaffet os et værelse 30 km fra Hobart. TAK FOR DET. Et rigtig godt værelse og en rigtig JAN frue, der kun ville os det bedste.
fredag
Afgang fra Ulvestone, vi skulle lige en tur tilbage til Penquin, vi nåede jo ikke rigtig at se noget der, det specielle var faktisk at skrallespandene var pyntet med pingviner, vi havde læst om det, men glemte det jo, da ingen ville have os boende. Planen var nu Cradle Mountain Nationale Park. Vi kørte helt ude på landet, hvor der ingen boede, pludslig siger jeg, har vi brændstof på bilen, UBS, det var ikke for meget, vi mente vi havde set en tank ca. 20 km bagud, men hvad var der fremad, så vi vente skuden og retur, fandt tanken og her stod der, at næste tank var om 145 km , godt vi vendte om.
Naturparken var fantastisk, vi vandrede rundt om en sø, det tog ca. 2 timer, solen skinnede og stilheden kan ikke beskrives, fuglenes sang indimellem var ikke en forstyrrelse, men endnu en gave, Det skal dog lige nævnes, at der var en tank på pladsen, men med brændstof til overpris.
Ingen problemer med overnatning denne nat, men det var koldt vi frøs som små hunde.
Naturparken var fantastisk, vi vandrede rundt om en sø, det tog ca. 2 timer, solen skinnede og stilheden kan ikke beskrives, fuglenes sang indimellem var ikke en forstyrrelse, men endnu en gave, Det skal dog lige nævnes, at der var en tank på pladsen, men med brændstof til overpris.
Ingen problemer med overnatning denne nat, men det var koldt vi frøs som små hunde.
Start på rundtur.
Torsdag efter morgenmad, startede vi Holger og Jan firhjulstrækker, vi måtte jo se lidt mere end Scottdale,
Vi kørte via Launceston til Beaconfield, Beaconfield er det sted hvor der skete en mineulykke for ca. 1 år siden, en mineby, med et historisk museum, derfra gik det videre til Devonport til en dejlig tur ud på landet, hvor vi kørte fra Ulvestone ind i landet, et rigtig landbrugsområde, et sted hvor alting ikke var svedet af p.g.a. af tørke, vi kom til Leven Caynon, hvor vi gik os tur ud til selve Caynon, en smuk tur, heldig at vi begge elsker at være i naturen.
Det var efterhånden blevet hen sidst på eftermiddagen, så vi måtte til at se os om efter et sted at overnatte, vi var jo pludselig i en hel ny situation, vi havde ikke længere huset med os. Det første sted var der ingen plads, det næste sted lejede de ikke ud under 2 nætter, men som NJ sagde, det var nok manden der skulle stryge sengetøjet, så nej, ikke under 2 nætter, det 3 sted var der gevinst både en seng men også et sted, hvor vi kunne få mad,
Da vi ankom til restaurant, kiggede jeg lige lidt, der var dækket op med hjerter både som bord nummer og også som pynt, selvfølgelig det var joden 14 februar.
Vi kørte via Launceston til Beaconfield, Beaconfield er det sted hvor der skete en mineulykke for ca. 1 år siden, en mineby, med et historisk museum, derfra gik det videre til Devonport til en dejlig tur ud på landet, hvor vi kørte fra Ulvestone ind i landet, et rigtig landbrugsområde, et sted hvor alting ikke var svedet af p.g.a. af tørke, vi kom til Leven Caynon, hvor vi gik os tur ud til selve Caynon, en smuk tur, heldig at vi begge elsker at være i naturen.
Det var efterhånden blevet hen sidst på eftermiddagen, så vi måtte til at se os om efter et sted at overnatte, vi var jo pludselig i en hel ny situation, vi havde ikke længere huset med os. Det første sted var der ingen plads, det næste sted lejede de ikke ud under 2 nætter, men som NJ sagde, det var nok manden der skulle stryge sengetøjet, så nej, ikke under 2 nætter, det 3 sted var der gevinst både en seng men også et sted, hvor vi kunne få mad,
Da vi ankom til restaurant, kiggede jeg lige lidt, der var dækket op med hjerter både som bord nummer og også som pynt, selvfølgelig det var joden 14 februar.
1 uge på Tasmanien
Så har vi været på Tasmanien i over 1 uge, tiden er bare fløjet afsted, det er rigtig hyggelig, at være hos familien, vi nyder hver dag, selv om jeg må sige, det er et arbejde at have B&B, folk kommer og går, men også spændende, nye mennesker hver dag, vi har indtil videre været sammen med folk fra Frankrig, Estland, Amerika, rigtig spændende.
Vi har været ude at spille golf på en meget spændende link bane i Bridport, en meget eksklusiv bane, fik vi at da vi kom, den rangerede meget højt på skalaen over baner i verden, vi havde en sjov dag, vi skulle både se efter slanger og kænguraer og også efter golfbolden, banen lå langs med kysten, så vi måtte også nyde udsigten, så der var mange ting, at holde styr på. Vi har også været på nogle dagsture sammen med Jan og Holger, Jan har et arbejde med statistik, hvor hun skal køre rundt og interviwer folk, det har været nogle rigtig gode dage, idet de begge har en meget god evne til at fortælle om området, og jeg glæder mig meget til, at de køber et hus helt derud i buschen. Torsdag starte vi på en tur rundt på Tasmanien, men det vil jeg fortælle om dag for dag.
Vi har været ude at spille golf på en meget spændende link bane i Bridport, en meget eksklusiv bane, fik vi at da vi kom, den rangerede meget højt på skalaen over baner i verden, vi havde en sjov dag, vi skulle både se efter slanger og kænguraer og også efter golfbolden, banen lå langs med kysten, så vi måtte også nyde udsigten, så der var mange ting, at holde styr på. Vi har også været på nogle dagsture sammen med Jan og Holger, Jan har et arbejde med statistik, hvor hun skal køre rundt og interviwer folk, det har været nogle rigtig gode dage, idet de begge har en meget god evne til at fortælle om området, og jeg glæder mig meget til, at de køber et hus helt derud i buschen. Torsdag starte vi på en tur rundt på Tasmanien, men det vil jeg fortælle om dag for dag.
lørdag den 9. februar 2008
Tazmanien
I går aftes ankom vi så til Tasmanien, rart at se familien.
Vore sidste dage i Sydney var noget af en våd fornøjelse, vi fik dog travet nogle gevaldige ture, og vi var også oppe at gå på den berømte bro Harbourg Bridge, det var ikke så slemt som jeg havde troet, jeg er faktisk helt stolt, når jeg tænker på at jeg stod der 130 mtr. over havet, i silende regnvejr og en stiv kulind fra nordøst, tror jeg nok det var.
Vi glæder os nu til at være her hos Jan og Holger og deres 2 drenge Thomas og Christoffer, et par rigtig gæve gutter.
Jeg holder fri i dag, har ordnet noget kontor og tak for hils`nen Bjarne, rart at høre, at du har styr på finanserne.
Niels Jørn er ude at køre en tur med Holger, de skulle lige køre nogle af deres gæster en tur øst på.
Men da vi ankom her til Tasmanien, blev vi modtaget med regn, og vi ønskede, at vi havde noget mere vintertøj i kufferten. Men i dag er vejret OK.
Nok for denne gang.
Vore sidste dage i Sydney var noget af en våd fornøjelse, vi fik dog travet nogle gevaldige ture, og vi var også oppe at gå på den berømte bro Harbourg Bridge, det var ikke så slemt som jeg havde troet, jeg er faktisk helt stolt, når jeg tænker på at jeg stod der 130 mtr. over havet, i silende regnvejr og en stiv kulind fra nordøst, tror jeg nok det var.
Vi glæder os nu til at være her hos Jan og Holger og deres 2 drenge Thomas og Christoffer, et par rigtig gæve gutter.
Jeg holder fri i dag, har ordnet noget kontor og tak for hils`nen Bjarne, rart at høre, at du har styr på finanserne.
Niels Jørn er ude at køre en tur med Holger, de skulle lige køre nogle af deres gæster en tur øst på.
Men da vi ankom her til Tasmanien, blev vi modtaget med regn, og vi ønskede, at vi havde noget mere vintertøj i kufferten. Men i dag er vejret OK.
Nok for denne gang.
tirsdag den 5. februar 2008
ankommet til hotellet
Så har vi fået afleveret camperen, det var lidt trist,det var jo som om vi var kommet til at holde af den skide bil, et godt bekendtskab efte 22 dage, den har faktiske fungeret fantastisk, lige plads nok til 2 mennesker.
Den sidste dag i camperen flyttede vi alligevel, NJ mente, at vejret nok var bedre ved kysten, så vi tog en lille tur på ca. 50 km, vejret var nu ikke bedre, men vi traf endnu et hold danskere, sjovt nok, igen en famlie, far, mor og 3 piger, de har rejst rundt hernede siden midt i november og skal først rejse hjem den 27 februar, det rejser til Tasmanien næsten samtidig med os, og så fik vi solgt vores surferbræt til dem, den mindste af pigerne havde ikke en, så hun blev lykkelig for også at kunne surfe nu.
Vi er nu begyndt at lege turister i Sydney, det går de næste dage med, og på fredag rejser vi så videre til Tasmanien, vi glæder os til at se familien der og have 14 dage sammen med dem.
Den sidste dag i camperen flyttede vi alligevel, NJ mente, at vejret nok var bedre ved kysten, så vi tog en lille tur på ca. 50 km, vejret var nu ikke bedre, men vi traf endnu et hold danskere, sjovt nok, igen en famlie, far, mor og 3 piger, de har rejst rundt hernede siden midt i november og skal først rejse hjem den 27 februar, det rejser til Tasmanien næsten samtidig med os, og så fik vi solgt vores surferbræt til dem, den mindste af pigerne havde ikke en, så hun blev lykkelig for også at kunne surfe nu.
Vi er nu begyndt at lege turister i Sydney, det går de næste dage med, og på fredag rejser vi så videre til Tasmanien, vi glæder os til at se familien der og have 14 dage sammen med dem.
søndag den 3. februar 2008
Sydney
den 3 februar ankommet til en campingplads a. 50 km fra centrum, ankom i silende regn, så det var rart at få stoppet. Men vi må jo glæde os med Australierne, der siges der ikke er kommet regn i d sidste 6 år, så det er tiltrængt. Jeg tror nok vi bliver her i morgen med, og så på tirsdag skal vi jo aflevere camperen efter ca 4.200 km. '
Det bliver nu også helt rart med en lille kørepause, det bliver måske det sidste inden vi ankommer til Tasmanien. Men vi høres ved.
Det bliver nu også helt rart med en lille kørepause, det bliver måske det sidste inden vi ankommer til Tasmanien. Men vi høres ved.
The Blue Mountains
den 2. februar kørte vi fra Hunter Valley til The Blue Mountains, ikke så lang en tur, men en hyggelig. Da vi ankom til campingspladsen hang skyerne helt ned mellem træerne, vi regnede med at eftermiddagen nok blev en slapper. Efter frokost blev vi nu enige om, at gå en tur, vi gik hen til stedet hvor det hele skete, og her skinnede solen så fra en næste skyfri himmel, vi tog først Skyway over kløften, vi kunne fra bunden af svævebane se lukt ned i træerne i regnskoven, godt over gik vi turen til et vandfald og tilbage igen til Skywayen og retur, herefter med Railway ned af bjergsiden sådan ca. 45 grader, men så var vi også nede ved nogle gamle nedlagte kulminer, Railwayen er i sin tid oprettet til af fragte minearbejder til og fra minerne, mon sikkerheden dengang var lige så god som i dag?
Vore naboer på campingpladsen var også danskere, nogle friske unge fynboer, knægten fra Odense og pigen fra Svendborg, (fætter og kusine) med deres mormor på 75 år, frisk må jeg sige, og som de unge sagde, hun sidder godt fastspændte i sikkerhedsselen på den bageste sæde, og mormor med et smøret grin, ja, og så kan jeg se det hele sådan lidt bagfra.
Vore naboer på campingpladsen var også danskere, nogle friske unge fynboer, knægten fra Odense og pigen fra Svendborg, (fætter og kusine) med deres mormor på 75 år, frisk må jeg sige, og som de unge sagde, hun sidder godt fastspændte i sikkerhedsselen på den bageste sæde, og mormor med et smøret grin, ja, og så kan jeg se det hele sådan lidt bagfra.
Fra Port Macquarie til Hunter Valley
den 31. jan. Jeg vågnede tidlig, ca. kl.6, og blev enig ned mig selv om, at jeg ville tage mig en hurtig travegtur, så op i tøjet og traveskoene på og så af sted. Men jeg kom ikke længere end til molen igen, lige ud for campingpladsen svømmede delfinerne rundt, jeg kunne ikke andet end sætte mig på en bænk og nyde synet. Nå men vi skulle jo viderede, så tilbage til camperen op med NJ morgenmad, og så afsted, men vi skulle lige endnu engang ud til molen for at se delfinerne, men desværre de var svømmet til havs.
Turen gik nu sydpå, stadig langs med kysten gennem søstrebyerne Forester og Tuncurry, der er kendte fordi vi her passerede en af de længste betonbroer på den sydlige halvkugle. Viderede gennem natiolparken Booti Booti, der har tropisk regnskov og indbæydende strande, hen sidste på eftermiddagen ankom vi til Hunter Valley, og fik vi noget af et temperatur chock, her var ca. 38 grader i skyggen, så vi svedte.
Her på campingpladsen mødte vi nogle andre danskere, det var først 2 gang på hele turen, denne lille skønne familie, far, mor og 3 drenge boede f.t. godt nok i Hongkong, hvor de var udstationeret for Coloplast.
Vi blev enige om at blive en ekstra dag her, bl.a. for at se lidt på vin området, Hunter Valley er et stort vindistrikt, men også for at spille en gang golf, vi trængte til at røre os lidt mere.
Turen gik nu sydpå, stadig langs med kysten gennem søstrebyerne Forester og Tuncurry, der er kendte fordi vi her passerede en af de længste betonbroer på den sydlige halvkugle. Viderede gennem natiolparken Booti Booti, der har tropisk regnskov og indbæydende strande, hen sidste på eftermiddagen ankom vi til Hunter Valley, og fik vi noget af et temperatur chock, her var ca. 38 grader i skyggen, så vi svedte.
Her på campingpladsen mødte vi nogle andre danskere, det var først 2 gang på hele turen, denne lille skønne familie, far, mor og 3 drenge boede f.t. godt nok i Hongkong, hvor de var udstationeret for Coloplast.
Vi blev enige om at blive en ekstra dag her, bl.a. for at se lidt på vin området, Hunter Valley er et stort vindistrikt, men også for at spille en gang golf, vi trængte til at røre os lidt mere.
Videre på turen
30. Jan. Vi tog afsked med Emerald Beach, det var virkelig et dejlig sted at være, men vi skulle jo videre, turen fortsatte ned langs kysten, og efter nogle små ophold, ankom vi ca. midt på dagen til Arakonn Smoky Cape. Her var vi en tur oppe ved den gamle fyrtårn, det er den ældste og højeste fyrtårn i New South Wales. Vi kørte videre omkring Hat Heat med en fortræyllende natur. Dog var vores GBS for første gang ikke enige med os om vejen, men vi kom dog frem. Vores mål denne dag var Port Macquari. Vel ankommet til Port Macquari og efter en rigtig god BBQ, gik vi en tur langs molen, der gik lige ved siden af campingpladsen, her så vi så for første gang delfiner. Deværre var det ved at blive mørkt, så det var kun skygger.
tirsdag den 29. januar 2008
Så skete det
Så kom dagen, hvor det virkelig rablede for os, vi havde jo besluttet os for at holde hviledag, og det var vi begge to helt opsat på, men, men, men, i morges da vi gik til stranden, var vi bare solgte, vandet var nok mellem 25 og 30 grader, bølgerne gik som en hvirvelvind hen over stranden, og surferne havde det bare dejlig, kunne vi se. Vi kiggede lidt på hinanden, og så skete det altså bare, vi startede bilen, kørte til byen, fik parkeret, og den første den bedste sportsforretning fik vores besøg, OG JA ,VI KØBTE BARE ETGUL SURFEBRÆT, og vi har så surfet hele eftermiddagen, nu er vi trætte, det er ikke så nemt som det ser ud til, og jeg var da også på et tidspunkt ved at prøve om jeg kunne tømme Stillehavet for vand. Nu behøver jeg vist ikke at spise salt de næste par år.
Ellers er der jo ikke sket så meget, det skulle da lige være i går aftes, da ví skulle i seng fik vi pludselig besøg af to stk. kænguraer, de stod såmænd lige uden for vores dør, ja det er jo også nogle af de gratiske glæder.
Og ja forresten ,det havde jeg nær glemt, da vi kørte hjemad, med den gule surfer, kom vi forbi en kæmpe gul banan i plastik, den måtte vi jo også lige se lidt på, det var et sted, hvis der ellers havde været åbent, hvor vi kunne have taget os en rutcetur ned ad en sliske, men vi nøjedes med, at købe nogle bananer, og de smagte bare godt, kan I forestille jer, en banan der lige er plukket for bananpalmen,, uden transport i en kølevogn, eller hvordan vi nu modtager bananer i Danmark.
I morgen går det så videre, vi har ellers været ved at snakke om at bliver her endnu en dag, men der er jo også så meget andet vi gerne vil se, så turen går til Port Macquarie, efter vore rejsebeskrivelse skulle der også være en rigtig god surferstrand.
Det var alt for dennegang.
Ellers er der jo ikke sket så meget, det skulle da lige være i går aftes, da ví skulle i seng fik vi pludselig besøg af to stk. kænguraer, de stod såmænd lige uden for vores dør, ja det er jo også nogle af de gratiske glæder.
Og ja forresten ,det havde jeg nær glemt, da vi kørte hjemad, med den gule surfer, kom vi forbi en kæmpe gul banan i plastik, den måtte vi jo også lige se lidt på, det var et sted, hvis der ellers havde været åbent, hvor vi kunne have taget os en rutcetur ned ad en sliske, men vi nøjedes med, at købe nogle bananer, og de smagte bare godt, kan I forestille jer, en banan der lige er plukket for bananpalmen,, uden transport i en kølevogn, eller hvordan vi nu modtager bananer i Danmark.
I morgen går det så videre, vi har ellers været ved at snakke om at bliver her endnu en dag, men der er jo også så meget andet vi gerne vil se, så turen går til Port Macquarie, efter vore rejsebeskrivelse skulle der også være en rigtig god surferstrand.
Det var alt for dennegang.
mandag den 28. januar 2008
Coffs Harbour
den 28.
I dag havde vi sat os målet Coffs Harbour, vi havde ikke så mange km. at køre, så vi lavede nogle smutturer, bl. ud til en lille by Evans Head, for endnu engang at gå en tur langs Stillehavet, vi bliver aldrig trætte af dens brusen. Videre ud gennem en lille nationalpark igen, og så ud til hovedvejen. Vi kørte langs med Clarence floden, pludselig fik vi øje på et lille skilt, der viste ind til en by, en havne port, vi måtte bare derind, og her var det vist som at stå i det vilde vest, jeg syntes byens huse lignede en film fra det vilde vest, så oplevelserne skottes der ikke på.
Lige nu befinder vi os så på en campingplads lidt nord for Coffs Harbour, her bliver vi så til onsdag morgen, og i morgen skal bilen ikke ud at køre, det er fridag. Men campingspladsen ligger lige ud til Stillehavet, vi har været nede og soppe, NJ selvfølge i sine korte bukser, og jeg siger jer, han var bare våd på top til tå,
Her i aften gik vi så igen en tur derned, NJ mente det var ebbe, så vi kunne rolig trave en tur langs kysten, men jeg ved ikke om ebbe på få sekunder kan blive til flod, endnu engang måtte NJ erkende at han var blevet våd, og hvad være var, det var jeg også, men jeg tror vandet er 30 grader, så det gør faktisk ikke noget.
slut for i dag, vi ses igen.
I dag havde vi sat os målet Coffs Harbour, vi havde ikke så mange km. at køre, så vi lavede nogle smutturer, bl. ud til en lille by Evans Head, for endnu engang at gå en tur langs Stillehavet, vi bliver aldrig trætte af dens brusen. Videre ud gennem en lille nationalpark igen, og så ud til hovedvejen. Vi kørte langs med Clarence floden, pludselig fik vi øje på et lille skilt, der viste ind til en by, en havne port, vi måtte bare derind, og her var det vist som at stå i det vilde vest, jeg syntes byens huse lignede en film fra det vilde vest, så oplevelserne skottes der ikke på.
Lige nu befinder vi os så på en campingplads lidt nord for Coffs Harbour, her bliver vi så til onsdag morgen, og i morgen skal bilen ikke ud at køre, det er fridag. Men campingspladsen ligger lige ud til Stillehavet, vi har været nede og soppe, NJ selvfølge i sine korte bukser, og jeg siger jer, han var bare våd på top til tå,
Her i aften gik vi så igen en tur derned, NJ mente det var ebbe, så vi kunne rolig trave en tur langs kysten, men jeg ved ikke om ebbe på få sekunder kan blive til flod, endnu engang måtte NJ erkende at han var blevet våd, og hvad være var, det var jeg også, men jeg tror vandet er 30 grader, så det gør faktisk ikke noget.
slut for i dag, vi ses igen.
Surfers Paradis.
den 27 gik turen så ned langs kysten, vores første hold var selvfølgelig i million byen Surfers Paradis, i går gik vi ude i Regnskoven, og her er der bare den ene skyskraber efter den anden, det er altså kontrasternes land, Men Surfers Paradis gik lige ind, de store vide stande med krystal klar vand, og alle de unge mennesker der bare boltre sig i vandet, vi kunne bruge timer bare sidder der og se hvordan de surfer hen over bølge efter bølge.
Videre ned langs kysten til kørte vi ind til coolangatta, her gik vi en tur og nød igen Stillehavet.
Kort tid efter forlod vi Queensland, og her måtte vi desværre sætte uret 1 time frem, så nu havde vi pludselig mistet en time, vi havde besluttet os til at køre en smut ind i landet igen til en ny nationalpark "Mt Warning", Vi spiste vore frokost, på med vandre skoerne, og opad, nu viste det sig, at det ville tage ca. 5 timer at nå toppen, så det måtte vi opgive, idet der jo var smuttet en hel time for os, nedad igen, og nu kørte vi mod Byron Bay, Det er Australiens østlige punkt, vi var fremme ved 3 tiden, og turen ud til fyrtårnet ville vi ikke gå glip af, så endnu engang på med traveskoene. Skiltene viste, at der nok var ca. 1-2 km der ud, men den viste ikke, at vi skulle trave en hel del op ad, efter at vi havde gået ca. 1/2 time, stod der stadig ca. 1,2 km derud, og nu kunne vi ikke lade være med at grine, for vi kunne faktisk have kørt hele vejen derop, men det havde nu ikke været den samme oplevelse, så selv om turen tog omkrign 2 timer var det en god oplevelse.
Nu skulle vi så bare til Ballina, her havde vi besluttet os for overnatning bare for en enkelt nat.
Videre ned langs kysten til kørte vi ind til coolangatta, her gik vi en tur og nød igen Stillehavet.
Kort tid efter forlod vi Queensland, og her måtte vi desværre sætte uret 1 time frem, så nu havde vi pludselig mistet en time, vi havde besluttet os til at køre en smut ind i landet igen til en ny nationalpark "Mt Warning", Vi spiste vore frokost, på med vandre skoerne, og opad, nu viste det sig, at det ville tage ca. 5 timer at nå toppen, så det måtte vi opgive, idet der jo var smuttet en hel time for os, nedad igen, og nu kørte vi mod Byron Bay, Det er Australiens østlige punkt, vi var fremme ved 3 tiden, og turen ud til fyrtårnet ville vi ikke gå glip af, så endnu engang på med traveskoene. Skiltene viste, at der nok var ca. 1-2 km der ud, men den viste ikke, at vi skulle trave en hel del op ad, efter at vi havde gået ca. 1/2 time, stod der stadig ca. 1,2 km derud, og nu kunne vi ikke lade være med at grine, for vi kunne faktisk have kørt hele vejen derop, men det havde nu ikke været den samme oplevelse, så selv om turen tog omkrign 2 timer var det en god oplevelse.
Nu skulle vi så bare til Ballina, her havde vi besluttet os for overnatning bare for en enkelt nat.
Så er vi ved Gold Coast
Den 26 om morgenen startede vi så på vores opstigning til Lamington Nationalpark, det var lige en tur for NJ. Vejen snoede sig i hårnålesving og til tider gik det ret barsk opad, vejen var smal, en både NJ og camperen lod til at have det rigtig fin, Jeg syntes nogen gange vi kom for langt til venstre, idet der ingen rækværk var, og det gik ret barsk nedad.
Vi kom op, og fandt også noget der lignede en campingplads, men det var ikke for sådan nogen som os, det var nemlig kun til telte.
Vi spiste så vores frokost, og tog vandresko på, den første tur gik ud på en tur over trætopperne, meget spændende sådan at vandre på en hængebro, og se ned på træerne, og det vil sige, træer i en regnskov,
Derefter tog vi en tur ud til et vandfald, og NJ imponerede i den grad, han vrandrede så og sige uden ophold og uden hoste anfald, det var lige før jeg fik sved på panden for at følge ham,
Jeg bliver vist aldrig færdig med at beundre naturen her i Australien, det ene øjeblik, er man på flad vej, det næste er vi midt ude i en nationalpark.
Efter traveturerne var nu på tide at liste ned igen, vi skulle jo gerne se at få fundet en campingplads til natten. Vi kørte mod øst, ud mod Stillehavet og guldkysten, vi fandt en campp,
ca.10 km fra Surfers Paradis.
Vi kom op, og fandt også noget der lignede en campingplads, men det var ikke for sådan nogen som os, det var nemlig kun til telte.
Vi spiste så vores frokost, og tog vandresko på, den første tur gik ud på en tur over trætopperne, meget spændende sådan at vandre på en hængebro, og se ned på træerne, og det vil sige, træer i en regnskov,
Derefter tog vi en tur ud til et vandfald, og NJ imponerede i den grad, han vrandrede så og sige uden ophold og uden hoste anfald, det var lige før jeg fik sved på panden for at følge ham,
Jeg bliver vist aldrig færdig med at beundre naturen her i Australien, det ene øjeblik, er man på flad vej, det næste er vi midt ude i en nationalpark.
Efter traveturerne var nu på tide at liste ned igen, vi skulle jo gerne se at få fundet en campingplads til natten. Vi kørte mod øst, ud mod Stillehavet og guldkysten, vi fandt en campp,
ca.10 km fra Surfers Paradis.
fredag den 25. januar 2008
så er jeg her igen
vi har i dag den 25.jan været i Australiens Zoo, den med Steven Irwing, det har været en rigtig god dag, vi har set mange dyr, som vi ikke ser i Danmark, Vi har også været til optræden med bl.a. Stevens kone, der åbenbart driver zoo en videre efter hans død,
Hjemad kørte vi lige en smut forbi nogens der hed Glass House, et skøn, skøn område, ude i en Nationalpark, stedet er opkaldt af James Kock, idet det mindede ham et glasværk i hans hjemby.
det var så alt for i dag, i morgen går turen så videre herfra.
Hjemad kørte vi lige en smut forbi nogens der hed Glass House, et skøn, skøn område, ude i en Nationalpark, stedet er opkaldt af James Kock, idet det mindede ham et glasværk i hans hjemby.
det var så alt for i dag, i morgen går turen så videre herfra.
torsdag den 24. januar 2008
ankomst til Brisbane
I går den 23. jan. ankom vi til Brisbane, vi havde en stille og rolig køretur herned, og har fundet en rigtig dejlig campingplads, hvor jeg kan bruge internette alt det jeg vil og til ingen penge, herlig. vi nød dagen i går, og har fået os en rigtig god natsøvn, her har vi godt vejr, nok omkring de 27 grader, men det er ikke så varmt om natten, så det er nok derfor, vi har sovet så godt.
I dag den 24. jan. har vi været en tur i Brisbane, Vi mødte en rigtig dejlig women på kontoret er på campingpladsen, hun fortalte os, at vi for en mindre sum af 7 dollar pr. næse kunne tage en bus ind til byen, og retur igen, samtidig kunne vi tage på en havnerundfart lige så meget vi ville, og så så vi lidt på hinanden og spurgte os selv om, hvormeget kan vi egentligt få for kr. 35,-.
Vi tog bussen ind, og fandt ud af, at de her australier slet ikke er så tossede, tænk her ca. 25 km uden for byen og ind til city, har de lavet en busvej, ja I læser rigtig, en busvej, vi var inde i byen ca. 25 min efter start, hvor viunderlig.
Vi tog en havne rundfart for lige at orientere os lidt om storbyen, der efter stod vi af og gik os en tur i city, langs med floden, og kom til Botanisk Have, et sted vi virkelig nød, mange smukke blomster og træer, fugle der sang, og ikke minst solen der skinnede, vi talte lidt om, at her havde Per garanteret været. (og det var så rigtig kunne vi læse på hans mail.
I morgen den 25 jan. tager vi så lidt tilbage nordpå vi har besluttet os for at besøge Australiens Zoo, det en med Crokodillerne, og havd er det nu lige han hedder Irving et eller anden. NJ har styr på det men han er gået.
Vi kører så her tilbage til denne camp. for på lørdag at fortsætte vores tur til til en Nationalpark, der kan vi nok ikke hverken tage telefon eller løse mail, Vi bliver nok også der et par dage, det skulle være et spændede sted, hvor vi kan gå på hængebroer ude midt i regnskoven, Lamington Nationalpark er navnet.
det var så alt for dennegang, vi høres ved.
I dag den 24. jan. har vi været en tur i Brisbane, Vi mødte en rigtig dejlig women på kontoret er på campingpladsen, hun fortalte os, at vi for en mindre sum af 7 dollar pr. næse kunne tage en bus ind til byen, og retur igen, samtidig kunne vi tage på en havnerundfart lige så meget vi ville, og så så vi lidt på hinanden og spurgte os selv om, hvormeget kan vi egentligt få for kr. 35,-.
Vi tog bussen ind, og fandt ud af, at de her australier slet ikke er så tossede, tænk her ca. 25 km uden for byen og ind til city, har de lavet en busvej, ja I læser rigtig, en busvej, vi var inde i byen ca. 25 min efter start, hvor viunderlig.
Vi tog en havne rundfart for lige at orientere os lidt om storbyen, der efter stod vi af og gik os en tur i city, langs med floden, og kom til Botanisk Have, et sted vi virkelig nød, mange smukke blomster og træer, fugle der sang, og ikke minst solen der skinnede, vi talte lidt om, at her havde Per garanteret været. (og det var så rigtig kunne vi læse på hans mail.
I morgen den 25 jan. tager vi så lidt tilbage nordpå vi har besluttet os for at besøge Australiens Zoo, det en med Crokodillerne, og havd er det nu lige han hedder Irving et eller anden. NJ har styr på det men han er gået.
Vi kører så her tilbage til denne camp. for på lørdag at fortsætte vores tur til til en Nationalpark, der kan vi nok ikke hverken tage telefon eller løse mail, Vi bliver nok også der et par dage, det skulle være et spændede sted, hvor vi kan gå på hængebroer ude midt i regnskoven, Lamington Nationalpark er navnet.
det var så alt for dennegang, vi høres ved.
onsdag den 23. januar 2008
så er vi her igen
så er vi endelig på igen, så jeg fortsætter lige med Townsville, vi var jo godt ankommet efter en virkelig dramatisk dag. Efter en god nats søvn, ville vi igen en tur ud i landskabet for at se noget mere af Australien, men ak og ve, ca. 3 km kørsel, ville vore elleres udmærkede camper ikke mere. lige midt i en rundkørsel gik lordet i stå.
Vi fik nu oplevet hvor venlige australierne er, en slæbte os væk, en anden ringede til Maui, og så sad vi ellers der på en hjørne ude i et industrikvarter. uden parasol, men med solen stående højt på himlen ca. 35 grader. vi svedte og blev gevaldig solbrændt.(skollet)
endelig kom der en fejeblad, og bilen blev lavet, kun en bagatel, noget med en dieselrør, der var sprunget af. vi så lidt af Townsville og kørte så ellers tilbage til campingpladsen.
Dagen efter kørte vi bare en lille tur på ca. 500 km til byen Airlie Beach, en skøn lille by ikke langt fra vandet. vi overnattede kun, og fortsatte dagen efter til Rockhampton også en lille smut på ca. 500 km. grundet til vi tog de lange stræk, var vi ville se om vi kunne komme væk fra regnen, som vi hele tiden have lige i hælene. Med undtagelse af Townsville.
Fra Airlie Beach fortsatte vi så til Hervey Bay, hvor vi nu har været i 3 dage, en rigtig dejlig by. i går var vi en tur på Fraser Island, en ø der er 125 km lang og 15 km bred , med regnskov og kun hjulspor at køre på, vi havde købt os en tur med en bus, så vi fik set en hel masse, det vil jeg fortælle mere om, når vi kommer ned til Holger.
I dag forsætter vi så til Brisbane, vi høres ved.
Vi fik nu oplevet hvor venlige australierne er, en slæbte os væk, en anden ringede til Maui, og så sad vi ellers der på en hjørne ude i et industrikvarter. uden parasol, men med solen stående højt på himlen ca. 35 grader. vi svedte og blev gevaldig solbrændt.(skollet)
endelig kom der en fejeblad, og bilen blev lavet, kun en bagatel, noget med en dieselrør, der var sprunget af. vi så lidt af Townsville og kørte så ellers tilbage til campingpladsen.
Dagen efter kørte vi bare en lille tur på ca. 500 km til byen Airlie Beach, en skøn lille by ikke langt fra vandet. vi overnattede kun, og fortsatte dagen efter til Rockhampton også en lille smut på ca. 500 km. grundet til vi tog de lange stræk, var vi ville se om vi kunne komme væk fra regnen, som vi hele tiden have lige i hælene. Med undtagelse af Townsville.
Fra Airlie Beach fortsatte vi så til Hervey Bay, hvor vi nu har været i 3 dage, en rigtig dejlig by. i går var vi en tur på Fraser Island, en ø der er 125 km lang og 15 km bred , med regnskov og kun hjulspor at køre på, vi havde købt os en tur med en bus, så vi fik set en hel masse, det vil jeg fortælle mere om, når vi kommer ned til Holger.
I dag forsætter vi så til Brisbane, vi høres ved.
onsdag den 16. januar 2008
Endelig afsted.
Saa kom endelig den 9.1.2008, vi starte fra Dybvadbro til aftalt tid. Joern og Karen kom forbi, Joern for at koere os til banegaarden i Kolding, og Karen for at sige farvel, det var lidt haardt, men rejsen var nu begyndt.
Vi noed turen til Koebenhaven med toget, og var i rigtig god tid i lufthavnen, turen til Frankfurt gik fint, men lufthavnen der var en del stoerre end vi lige havde regnet med, vi skulle endda ud at koere i et tog der gik hen over lufthavnen, men vi fandt selvfoelgelig flyet og afsted gik det til Singapore, ogsaa her gik det fint, vi slappede af fik lidt mad, og faldt begge to i soevn.
Men pludselig vaagnede jeg op, jeg havde hoert kaptajnens stemme i hoejtaleren, det var vist noget med tordenvejr, jeg havde naeppe taenkt tanken foer, vi var midt ude i det, nej hvor fik vi en rutchetur, tak skal i ellers have, og hvor blev jeg sur paa Niels Joern, han sad bare der og noed det, medens jeg var ved at bide tungen af mig selv, vi kom heldigvis igennem, men kaptainen kunne bagefter joker om turen.
Ned i Darwin og her fik vi saa ballade med gaven til Jan, nu havde vi haft den med i haandbagagen helt fra Koebenhavn lufthavn, og tro mig, jeg var lige ved at tro, at de godt kunne lide snaps i Darwin, men til vores og forhaabentlig ogsaa Jan lykke fik vi den sendt med som almindelig bagage.
Hvis jeg pludselig maa slutte, er det fordi jeg sidder paa en internetcafe, og de lukker kl. 19 sorry.
Godt ankommet til Cairns, og afhentet i lufthavnen og hotellet var vi nu klar til at slappe af, traette men ved godt mod.
Vi brugte de 2 foerste dage, men at trisse lidt rundt i Cairns., en dejlig by, som man hurtig kommer til at holde af.
dag 3 gik saa til Great Barrie Reff, en heldags tur, men med noget storm og blaest, saaledes at mange blev soesyge, vi klarede og dog begge godt.
dag 4. en tur til Kuranda med tog og sejlbane tilbage. derefter 2 timers kultur om
australien.
dag 5 vi fik udleveret autocamperen, og nu gaar det saa for egen haand de naeste 22 dage. vi kunne paa grund af storm og regn ikke koere den lige vej ned langs kysten, saa vi tog en lang tur ud, hvor der hverken var radio, fjernsyn eller telefon, virkelig langt ud, men en pragtfuld tur, hvor vi fik set busch og bjerge, regnskov og meget mere.
dag 6 puha er der allerede gaaet 6 dage, vi koerte nu mod townsville, vi er kommet frem, men har ogsaa vaeret ude, hvor vi ikke maatte koere , vejen var spaeret p.g.a. den maenge vand der er kommet saa der var oversvoemmelse flere steder, men nu er vi igen landet og dette var saa begyndelsen paa vores tur.\\
naeste gang jeg lader hoere fra mig bliver forhaabentlig paa min egen Laptop, vi vil proeve at komme ind paa en campingplads med traadloes internet.
ha det rigtig godt hjemme i det kolde Danmark, her gaar det fint, ca. 30 grader. og forresten Steffen vi kan ikke aabne vores mail.dk. TDC har lukket p.g.a. meget spam
Knus til alle fra Birthe og Niels Joern.
Vi noed turen til Koebenhaven med toget, og var i rigtig god tid i lufthavnen, turen til Frankfurt gik fint, men lufthavnen der var en del stoerre end vi lige havde regnet med, vi skulle endda ud at koere i et tog der gik hen over lufthavnen, men vi fandt selvfoelgelig flyet og afsted gik det til Singapore, ogsaa her gik det fint, vi slappede af fik lidt mad, og faldt begge to i soevn.
Men pludselig vaagnede jeg op, jeg havde hoert kaptajnens stemme i hoejtaleren, det var vist noget med tordenvejr, jeg havde naeppe taenkt tanken foer, vi var midt ude i det, nej hvor fik vi en rutchetur, tak skal i ellers have, og hvor blev jeg sur paa Niels Joern, han sad bare der og noed det, medens jeg var ved at bide tungen af mig selv, vi kom heldigvis igennem, men kaptainen kunne bagefter joker om turen.
Ned i Darwin og her fik vi saa ballade med gaven til Jan, nu havde vi haft den med i haandbagagen helt fra Koebenhavn lufthavn, og tro mig, jeg var lige ved at tro, at de godt kunne lide snaps i Darwin, men til vores og forhaabentlig ogsaa Jan lykke fik vi den sendt med som almindelig bagage.
Hvis jeg pludselig maa slutte, er det fordi jeg sidder paa en internetcafe, og de lukker kl. 19 sorry.
Godt ankommet til Cairns, og afhentet i lufthavnen og hotellet var vi nu klar til at slappe af, traette men ved godt mod.
Vi brugte de 2 foerste dage, men at trisse lidt rundt i Cairns., en dejlig by, som man hurtig kommer til at holde af.
dag 3 gik saa til Great Barrie Reff, en heldags tur, men med noget storm og blaest, saaledes at mange blev soesyge, vi klarede og dog begge godt.
dag 4. en tur til Kuranda med tog og sejlbane tilbage. derefter 2 timers kultur om
australien.
dag 5 vi fik udleveret autocamperen, og nu gaar det saa for egen haand de naeste 22 dage. vi kunne paa grund af storm og regn ikke koere den lige vej ned langs kysten, saa vi tog en lang tur ud, hvor der hverken var radio, fjernsyn eller telefon, virkelig langt ud, men en pragtfuld tur, hvor vi fik set busch og bjerge, regnskov og meget mere.
dag 6 puha er der allerede gaaet 6 dage, vi koerte nu mod townsville, vi er kommet frem, men har ogsaa vaeret ude, hvor vi ikke maatte koere , vejen var spaeret p.g.a. den maenge vand der er kommet saa der var oversvoemmelse flere steder, men nu er vi igen landet og dette var saa begyndelsen paa vores tur.\\
naeste gang jeg lader hoere fra mig bliver forhaabentlig paa min egen Laptop, vi vil proeve at komme ind paa en campingplads med traadloes internet.
ha det rigtig godt hjemme i det kolde Danmark, her gaar det fint, ca. 30 grader. og forresten Steffen vi kan ikke aabne vores mail.dk. TDC har lukket p.g.a. meget spam
Knus til alle fra Birthe og Niels Joern.
Abonner på:
Opslag (Atom)
.jpg)
