mandag den 17. marts 2008

Togtur

Vi havde formiddagen i Alice Springs, hvor vi forsøgte, at finde et par nye sandaler til Niels Jørn, det var med nød og næppe, han kom ned fra bjerget i de gamle, men nej, vi kunne ikke finde et par, der passede, så vi blev enige om, at tage tilbage til hotellet for at få lunch og en tur i svømmepoolen, inden vi skulle afsted til stationen. Vi var meget spændte på, hvordan vi skulle bo, det næste døgn, men ingen problemer, vi fik et 2 mands kupe, hvor vi fik sengene redt op kl. 9, og så kunne vi bare nyde natten, jeg har vist nævnt, at stjernehimlen, her i Australien er helt fantastisk, så da jeg på et tidspunkt ikke kunne sove, sad jeg bare og nød synet.
I toget hvor der var både spisekupe og hyggesalon, mødte vi et par damer, den ene fra Canada og den anden fra Porto Rico, dem fik vi nogle hyggelige timer sammen med.
Vi havde et ophold i Katherine på 4 timer, hvor vi tog en bus ind til byen, men det var nu ikke den store oplevelse, jeg vil huske byen for snavs og lugt. Selve byen var meget snavset og meget varmt, og at der samtidig kom store transporter med kreaturer gjorde ikke lugten mindre, nok om det. vi ankom til Darwin og kom på hotellet fik vores aftensmad også på hoved i seng.

Ingen kommentarer: