mandag den 28. januar 2008

Så er vi ved Gold Coast

Den 26 om morgenen startede vi så på vores opstigning til Lamington Nationalpark, det var lige en tur for NJ. Vejen snoede sig i hårnålesving og til tider gik det ret barsk opad, vejen var smal, en både NJ og camperen lod til at have det rigtig fin, Jeg syntes nogen gange vi kom for langt til venstre, idet der ingen rækværk var, og det gik ret barsk nedad.
Vi kom op, og fandt også noget der lignede en campingplads, men det var ikke for sådan nogen som os, det var nemlig kun til telte.
Vi spiste så vores frokost, og tog vandresko på, den første tur gik ud på en tur over trætopperne, meget spændende sådan at vandre på en hængebro, og se ned på træerne, og det vil sige, træer i en regnskov,
Derefter tog vi en tur ud til et vandfald, og NJ imponerede i den grad, han vrandrede så og sige uden ophold og uden hoste anfald, det var lige før jeg fik sved på panden for at følge ham,
Jeg bliver vist aldrig færdig med at beundre naturen her i Australien, det ene øjeblik, er man på flad vej, det næste er vi midt ude i en nationalpark.
Efter traveturerne var nu på tide at liste ned igen, vi skulle jo gerne se at få fundet en campingplads til natten. Vi kørte mod øst, ud mod Stillehavet og guldkysten, vi fandt en campp,
ca.10 km fra Surfers Paradis.

Ingen kommentarer: