mandag den 17. marts 2008

3 dage i Kakadu

Vi blev afhentet på hotellet kl. 7, vi skulle nu på vores sidste udflugt i Australien for dennegang, vi glædede os meget, idet vi havde hørt så meget om Kakadu, men, men, vi er ankommet her til Australien i regntiden, d.v.s. i det nordlige Australien, vi havde godt nok set i fjernsynet, at der havde været en del uvejr omkring Darwin, så vores tur i Kakadu blev lidt af en blandet fornøjelse, vi var 10 gæster og 3 ledere med på turen. 4 fra England, 3 fra Frankrig, 1 skotte og så os 2 fra Danmark, det var en rigtig hyggelig sammensætning, alle nogle dejlige mennesker, men det program vi havde fået inden vi tog hjemmefra, havde ikke taget højde for, at det meste af Kakadu, og dvs. Kakadu er ca. på størrelse med Danmark, var oversvømmet, nogle stedet helt op til 2 meter, så vore forventninger om at se fugle og krokodiller, blev en skuffelse, vi kørte meget, og chaufføren prøvede det beste han havde lært, at gøre turen spændende,vi nød dog også naturen, men det blev til alt for meget køren, vi fik dog en sejltur, hvor vi fik oplevet krokodillerne på nær hånd, og en rigtig god sejltur på Katherine Gorge, en dejlig tur. Jeg skulle nok ikke nævne vore Camp, men alligevel, jeg har aldrig været et sted, hvor det har været så beskidt i vores vaskerum, og tro det eller lad være, da vi åbnede døren til den ene af toiletterne, så der en stor grøn frø og stirrede på os, ja oplevelser er er ikke mangel på.
I morgen skal ud og sjoppe her i Darwin, og på onsdag tager vi flyet tilbage til Danmark, vi glæder os meget til at se alle igen.
Dette er nok slutningen på vores Australiens tur, men vi har mange minder og ikke mindst mange gode og sjove oplevelser og så har vi alle indtryk og billeder på nethinden, vi kan på ingen måde gengive dem, men vær sikker på vi vil elske, at fortælle om dem.
På gensyn i Danmark.

Togtur

Vi havde formiddagen i Alice Springs, hvor vi forsøgte, at finde et par nye sandaler til Niels Jørn, det var med nød og næppe, han kom ned fra bjerget i de gamle, men nej, vi kunne ikke finde et par, der passede, så vi blev enige om, at tage tilbage til hotellet for at få lunch og en tur i svømmepoolen, inden vi skulle afsted til stationen. Vi var meget spændte på, hvordan vi skulle bo, det næste døgn, men ingen problemer, vi fik et 2 mands kupe, hvor vi fik sengene redt op kl. 9, og så kunne vi bare nyde natten, jeg har vist nævnt, at stjernehimlen, her i Australien er helt fantastisk, så da jeg på et tidspunkt ikke kunne sove, sad jeg bare og nød synet.
I toget hvor der var både spisekupe og hyggesalon, mødte vi et par damer, den ene fra Canada og den anden fra Porto Rico, dem fik vi nogle hyggelige timer sammen med.
Vi havde et ophold i Katherine på 4 timer, hvor vi tog en bus ind til byen, men det var nu ikke den store oplevelse, jeg vil huske byen for snavs og lugt. Selve byen var meget snavset og meget varmt, og at der samtidig kom store transporter med kreaturer gjorde ikke lugten mindre, nok om det. vi ankom til Darwin og kom på hotellet fik vores aftensmad også på hoved i seng.

Kings Canyon

Vi blev igen vækket tidlige, vi skulle tidlige ud i Kings Canyon, det var vigtig, idet vi skulle trave 6 km, op på toppen af et bjerg, de første 200 mtr. var de værste, vi lærte hurtig, at vi skulle tage det med ro, vi kom op, og det var alt besværet værd, vi fik en oplevelse, som jeg ikke kan beskrive, vi var samtidig heldige med at solen ikke kom igennem skyerne de første par timer, da vi havde gået ca. 2 - 3 km, fik vi endda den oplevelse at komme i "Garden of the Eden", hvem kan sige, at de har været der, palme og vand, her midt ude på ødemaken, vi havde muligheden for at få en svømmetur i et vandhul, mange benyttede sig af det.
Vi forsatte turen, og nu skulle vi nedad, så det gjorde det ligesom lidt nemmere, vi kom alle ned til bussen, og hjem til campen, fik lavet lunch og oprydningen klaret, før ture gik viderede til Alice Spring, 3 dage var gået, det var lidt vemodigt at tage afsked med alle i bussen, det skal dog lige siges, at de 4 tjekkere, absolut på ingen måde, havde bidraget til fællesskabet, de stod altid i døren og vendtede på vi andre havde klaret paragrafferne, før de kastede sig over maden, ingen opvask hjælp eller rengøring, jeg tror de nød at være på ferie.(På en anden måde end vi andre)
Har jeg nævnt, at der var 2 piger fra Schweitz med på turen, dem havde jeg lyst til at pakke sammen i min kuffert for at tage dem med til Danmark.

dag 2 ved Ayers Rock

Vi blev vækket meget tidlig kl. 4,30 gik Nick rundt og kaldte stille rolig på os alle, vi skulle op, have morgenmad, vaske op, og så i bussen til Ayers Rock for at se solopgangen, vi kørte ind i parken, og alle der ville gå rundt om rocken, blev læsset af, vi travede stille og rolig afsted, idet vi samtidig nød solopgangen, og alle de forskellige farver og aftryk der var på Rocken, en dejlig morgen, da vi atter var samlet, fik vi en times tid i kulturcentret, hvor vi kunne få en fornemmelse af aboriginernes livsform gennem årtusinde.
Vi kørte igen en tur til Rocken, hvor vi så nogle hulemalerier, derefter hjem til campen, hvor vi fik fremtryllet en lækker lunch, efter endt rengøring i bussen og videre til Kings Canyon, hvor vi skulle overnatte på endnu en camp.
Her skal lige indskydes en sidebemærkning, min kære husbond gik i baglås, da vi stoppede på vejen til Campen ved Kings Canyon. Nick drejede ind af en lille vej, det skal lige siges, at klokken nok var ca. 3 om eftermiddagen, drønende varmt, men vi skulle ud af bussen for at samle brænde til et bål, hvor vi skulle lave mad på om aftenen, her stod så NJ, brænde, nej tak, hvis nogen skal bruge brænde kan de """""€ selv samle det, jeg kunne ikke lade være med at grine, for dette passede ABSOLUT ikke min kære mand, men alle andre på nær de 4 tjekker + NJ, samlede brænde ind, samtidig med at solen skinnede ubarmhjertelig ned over os.
Nok om brænde vi kom frem til vores camp, og her fremtryllede vores 24 årige gauide en fantastisk middag, han bagte brød over bålet, kogte kartofler og grønsager, og stegte kyllinglår, ikke at forglemme, vi havde selvfølgelig ordnet alle kartofler og grønsager. Vi havde en rigtig dejlig aften sammen, og fik igen en rigtig god nats søvn.

Uluru

Mandag den 10. marts var vi meget tidlig oppe, vi skulle på safari til ”Uluru”, vi ville blive afhentet ved hotellet kl. 6.05, den første bus var en stor fin bus, så vi glædede os allerede, men nej, den gik ikke til Uluru, så vi måtte vente lidt endnu, men endelig ankom der en bus fra Connections Safaris, det var det selskab vi skulle med, så nu kunne vi komme af sted, men nej chaufføren fortalte os, at han ikke havde os på listen, så nu var gode råd dyre, vi var jo blevet flyttet hotel, så måske var det ikke blevet noteret, at vi skulle afhentes ved et andet hotel, bedre blev det ikke, da en mand pludselig fortalte os, at det var vores bus, der lige var kørt, han var ansat i selskabet, men han ville gerne hjælpe os, så både han og NJ forsvandt med vores billet, samtidig med at de var forsvundet, dukkede en anden bus op fra selskabet, og han manglede mrs. and mr. Ostersen, så da jeg havde fundet de 2 herre, kunne vi endelig komme af sted
Vores chauffør var en nydelig ung mand fra Tasmanien, (Nick) ham fik vi meget stor fornøjelse af, (enhver svigermors drøm).
Vi skulle nu rundt for at samle andre personer op, der var ikke andre end os og 2 piger fra England. Ved det næste hotel kom der 4 andre på, og vi spidsede øre, da vi hørte at de talte dansk, vi havde jo næsten ingen andre dansker mødt, og her kom så ikke mindre en 4 stk. 2 fra Roskilde og 2 fra
Frederikshavn, det var rigtig dejlig, igen at kunne tale dansk.
Vi kørte nu rundt og fik samlet de sidste op, vi havde rigelig med plads, da vi kun var 11 personer i en 25 personers bus. Men vi fik endnu en overraskelse, idet vi lige rundede lufthavnen i Alice Springs, og her samlede vi så igen 4 dansker op, de var kommet fra Adelaide via Melbourne med fly,
Nu var vi 10 dansker i bussen, at der så senere kom nogle japaner og 4 fra Tjekkiet med var bare fint.
Vi kom frem til vores camp, men vi fik ikke ret meget tid, idet vi hurtig skulle hjælpe med at lave lunch og derefter gik turen til Olgas, et bjerg der faktisk er større end Uluru, vi fik en spadseretur ind i bjerget, hvor Nick fortalte os en del om livet omkring Ayers Rock, vi sluttede med at køre til et parkeringsområde omkring Ayers Rock, her så vi en formidabel sol nedgang, og hvorledes Rocken skiftede kulør alt dette medens vi nød et krus rødvin af et blikkrus, så var standarten ligesom lagt.
Vi kom tilbage til vores camp. Her vi anvist vore telte, og fik samtidig at vide, at vi alle skulle deltage i det vi vel vil kalde almindelig forekommende arbejde, så som at lave mad, vaske op, og rydde op efter os, ganske godt gået af en knægt på 24 år gammel.
Vi opdagede hvorfor, vi skulle have lygter med, der var ganske enkelt ingen lys i vores telt, men uden for, kunne vi se en stjernehimmel der bare sagde spar 2 til alt.
Efter en lang dag, tror jeg nok alle fik en rigtig god nat søvn.

søndag den 9. marts 2008

søndag

I dag tager vi bare en slapper, vi har afleveret bilen, lidt trist, den har været os et godt bekendtskab, ingen buler og ingen sprungne brændstofsslanger, og så har den været kølig indendørs.
Vi er lige kommet tilbage på vores hotelværelse, efter en dejlig frokost ved svømmepoolen, men et glas koldt hvidvin til.
Her i byen og også i Coobers Pedy, har vi så oplevet aboriginal befolkningen, især her i Alice Springs føler jeg, at mange af disse mennesker lever under kummelige vilkår, på vej hjem fra centrum, gik vi over et flodleje, og inde under broen, boede der nogle aboriginaler, men de søger vel efter et sted, hvor der er skygge om dagen.
I morgen går turen så til Ayers Rock, det er en 3 dags tur, så når vi kommer tilbage, er der en uge til hjemrejsen.

På vej til Alice Springs

Lørdag morgen meget tidlig, vi skulle lige have tjekket ud, og her fik vi så den besked, at det hotel vi skulle bo i Alice Springs, havde haft ringet om at de havde overbooket, så vi kunne ik bo der, men de havde da heldigvis fundet et andet hotel til os, så startede vi på endnu en lang køretur, ca. 700 km, og vi så næsten ingen biler, kun nogle dejlige mennesker fra Frankrig vi havde mødt først gang i Flinders Range, og igen i Coobers Pedý, men de kørte direkte til Ayers Rock, hvor vi først skal på tur til på mandag.
I dag fik vi oplevet, hvad sandstorm i ørkenen er, vi måtte flere gang sætte farten ned, så tæt var det med sand, men efter en lang tur nåede vi endelig frem til Alice Springs, det var helt anderledes en byen vi kom fra, her er det grønne områder, men også varmt, jeg har dog ikke set en termometer over 35 grader, men det mærkes ikke så varmt, idet det blæser en lille smule, vi er meget godt tilfreds med hotellet, men lidt bøvl er der jo, idet vi skal flytte igen, når vi komme retur fra Ayers Rock.