The 12 Apostels

Tirsdag morgen var vi tidlig oppe, vi viste, vi have en lang dag foran os, vi skulle køre omkring 400 km, men vi skulle også køre en meget smuk strækning. Det var nemlig her vi skulle gøre rast, op til flere gange denne dag, vi skulle se de 12 Apostles (det vil sige, der kun er 9 tilbage) resten har havet taget, vi kunne lige se foden af dem endnu.
Det er her, jeg må sige, denne strækning kan ikke genfortælles, vi kan ikke engang tage billeder, der viser hvor smuk her er. Vi talte meget om, at disse billeder, har vi for evig på vores nethinde, havet, sandstenene, grotter, huler og så naturen til og fra udsigtspunkterne, jeg tror vi travede over 10 km denne dag.
Men det var også dagen, hvor jeg for første dag knurrede. Det var ved at være tid til, at vores tørstige bil skulle have benzin, men herud på ødemarken, var der ikke for mange tanke, og australierne er absolut ikke dumme, prisen, kære venner, var skruet i vejret, så NJ mente ikke vi skulle tanke mere en 10 liter, og da vi endelig kom forbi en by, hvor priserne ikke var normale, eller ligefrem billig, ja så skulle vi ikke tanke.
Pludselig hørte jeg en underlig lyd, det var selvfølgelig vores dejlige bil, der nu fortalte os, at det var tid for at vi skulle tanke. Men nu var priserne igen i top, jeg fortalte, at jeg ville blive meget sur, hvis vi kørte tør uden for lands lov og ret, vi tankede igen 7 liter og kom godt til MT. Gambier, en rigtig kold by, men med et krater fra et 5000 år gammel udbrændt vulkan, et af kraterne havde azurblå vand, og det underlige er, at den skifter kulør med udgang af marts og bliver igen azurblå i slutningen af november,