Søndag

En erfaring klogere, vi starte med at køre til Hobart, bokkede et værelse for natten, så skulle vi ikke tænke mere på et, Dagens program Port Arthur, her er en historie om Tasmanien,men også om hvad hvide mennesker kan forvolde, i 1803 da den første straffekoloni i Sydney havde overstået de værste startvanskeligheder frygtede englænderne en fransk landgang på Tasmanien og sendte i hast to skibe af sted til øen. Det lagde grunde til en række nye straffekoloner, hvortil man kunne deportere straffefanger Op mpd 50.000 blev det til indtil 1853.
Vi fik bl.a. oplyst, at en ung mand på 17 år havde stjålet et får fra en propritær i Englang, det kostede ham en straf der var stor nok til at han kunne deporteres til Tasmanien, Hvis straffefangerne opførte sig ordentlig kunne de benådes efter 3 år, men de måtte ikke forlade Australien, Disse mennesker var så skyld i at de indfødte blev dræbt, idet de jagtede dem og nedslagtede dem som dyr, Dette har aboriginerne aldrig glemt, og det er en sort historie i landet.
Vi var ud på en lille sejltur, hvor vi bl.a. kom forbi en ø, hvor der var blevet begravet ca. 1100 straffefanger, ja det var det engelske imperium, men husene hernede er fantastiske, det er ikke bare her i Hobart men overalt i Tasmanien der minder om storhedstiden.
det var det, vi sidder i øjeblikket på hotellet, har fået et godt måltid, og nu må det være nok fordenne gang. Jeg savner Danmark ind i mellem, men glæder mig alligevel over , at være så heldig, at få lov til disse oplevelser. Niels Jørn siger han ikke vil hjem,men han vil ikke bosættes på Tasmanien, her er for koldt.