3 dage i Kakadu

Vi blev afhentet på hotellet kl. 7, vi skulle nu på vores sidste udflugt i Australien for dennegang, vi glædede os meget, idet vi havde hørt så meget om Kakadu, men, men, vi er ankommet her til Australien i regntiden, d.v.s. i det nordlige Australien, vi havde godt nok set i fjernsynet, at der havde været en del uvejr omkring Darwin, så vores tur i Kakadu blev lidt af en blandet fornøjelse, vi var 10 gæster og 3 ledere med på turen. 4 fra England, 3 fra Frankrig, 1 skotte og så os 2 fra Danmark, det var en rigtig hyggelig sammensætning, alle nogle dejlige mennesker, men det program vi havde fået inden vi tog hjemmefra, havde ikke taget højde for, at det meste af Kakadu, og dvs. Kakadu er ca. på størrelse med Danmark, var oversvømmet, nogle stedet helt op til 2 meter, så vore forventninger om at se fugle og krokodiller, blev en skuffelse, vi kørte meget, og chaufføren prøvede det beste han havde lært, at gøre turen spændende,vi nød dog også naturen, men det blev til alt for meget køren, vi fik dog en sejltur, hvor vi fik oplevet krokodillerne på nær hånd, og en rigtig god sejltur på Katherine Gorge, en dejlig tur. Jeg skulle nok ikke nævne vore Camp, men alligevel, jeg har aldrig været et sted, hvor det har været så beskidt i vores vaskerum, og tro det eller lad være, da vi åbnede døren til den ene af toiletterne, så der en stor grøn frø og stirrede på os, ja oplevelser er er ikke mangel på.
I morgen skal ud og sjoppe her i Darwin, og på onsdag tager vi flyet tilbage til Danmark, vi glæder os meget til at se alle igen.
Dette er nok slutningen på vores Australiens tur, men vi har mange minder og ikke mindst mange gode og sjove oplevelser og så har vi alle indtryk og billeder på nethinden, vi kan på ingen måde gengive dem, men vær sikker på vi vil elske, at fortælle om dem.
På gensyn i Danmark.

Togtur

Vi havde formiddagen i Alice Springs, hvor vi forsøgte, at finde et par nye sandaler til Niels Jørn, det var med nød og næppe, han kom ned fra bjerget i de gamle, men nej, vi kunne ikke finde et par, der passede, så vi blev enige om, at tage tilbage til hotellet for at få lunch og en tur i svømmepoolen, inden vi skulle afsted til stationen. Vi var meget spændte på, hvordan vi skulle bo, det næste døgn, men ingen problemer, vi fik et 2 mands kupe, hvor vi fik sengene redt op kl. 9, og så kunne vi bare nyde natten, jeg har vist nævnt, at stjernehimlen, her i Australien er helt fantastisk, så da jeg på et tidspunkt ikke kunne sove, sad jeg bare og nød synet.
I toget hvor der var både spisekupe og hyggesalon, mødte vi et par damer, den ene fra Canada og den anden fra Porto Rico, dem fik vi nogle hyggelige timer sammen med.
Vi havde et ophold i Katherine på 4 timer, hvor vi tog en bus ind til byen, men det var nu ikke den store oplevelse, jeg vil huske byen for snavs og lugt. Selve byen var meget snavset og meget varmt, og at der samtidig kom store transporter med kreaturer gjorde ikke lugten mindre, nok om det. vi ankom til Darwin og kom på hotellet fik vores aftensmad også på hoved i seng.

Kings Canyon

Vi blev igen vækket tidlige, vi skulle tidlige ud i Kings Canyon, det var vigtig, idet vi skulle trave 6 km, op på toppen af et bjerg, de første 200 mtr. var de værste, vi lærte hurtig, at vi skulle tage det med ro, vi kom op, og det var alt besværet værd, vi fik en oplevelse, som jeg ikke kan beskrive, vi var samtidig heldige med at solen ikke kom igennem skyerne de første par timer, da vi havde gået ca. 2 - 3 km, fik vi endda den oplevelse at komme i "Garden of the Eden", hvem kan sige, at de har været der, palme og vand, her midt ude på ødemaken, vi havde muligheden for at få en svømmetur i et vandhul, mange benyttede sig af det.
Vi forsatte turen, og nu skulle vi nedad, så det gjorde det ligesom lidt nemmere, vi kom alle ned til bussen, og hjem til campen, fik lavet lunch og oprydningen klaret, før ture gik viderede til Alice Spring, 3 dage var gået, det var lidt vemodigt at tage afsked med alle i bussen, det skal dog lige siges, at de 4 tjekkere, absolut på ingen måde, havde bidraget til fællesskabet, de stod altid i døren og vendtede på vi andre havde klaret paragrafferne, før de kastede sig over maden, ingen opvask hjælp eller rengøring, jeg tror de nød at være på ferie.(På en anden måde end vi andre)
Har jeg nævnt, at der var 2 piger fra Schweitz med på turen, dem havde jeg lyst til at pakke sammen i min kuffert for at tage dem med til Danmark.

dag 2 ved Ayers Rock

Vi blev vækket meget tidlig kl. 4,30 gik Nick rundt og kaldte stille rolig på os alle, vi skulle op, have morgenmad, vaske op, og så i bussen til Ayers Rock for at se solopgangen, vi kørte ind i parken, og alle der ville gå rundt om rocken, blev læsset af, vi travede stille og rolig afsted, idet vi samtidig nød solopgangen, og alle de forskellige farver og aftryk der var på Rocken, en dejlig morgen, da vi atter var samlet, fik vi en times tid i kulturcentret, hvor vi kunne få en fornemmelse af aboriginernes livsform gennem årtusinde.
Vi kørte igen en tur til Rocken, hvor vi så nogle hulemalerier, derefter hjem til campen, hvor vi fik fremtryllet en lækker lunch, efter endt rengøring i bussen og videre til Kings Canyon, hvor vi skulle overnatte på endnu en camp.
Her skal lige indskydes en sidebemærkning, min kære husbond gik i baglås, da vi stoppede på vejen til Campen ved Kings Canyon. Nick drejede ind af en lille vej, det skal lige siges, at klokken nok var ca. 3 om eftermiddagen, drønende varmt, men vi skulle ud af bussen for at samle brænde til et bål, hvor vi skulle lave mad på om aftenen, her stod så NJ, brænde, nej tak, hvis nogen skal bruge brænde kan de """""€ selv samle det, jeg kunne ikke lade være med at grine, for dette passede ABSOLUT ikke min kære mand, men alle andre på nær de 4 tjekker + NJ, samlede brænde ind, samtidig med at solen skinnede ubarmhjertelig ned over os.
Nok om brænde vi kom frem til vores camp, og her fremtryllede vores 24 årige gauide en fantastisk middag, han bagte brød over bålet, kogte kartofler og grønsager, og stegte kyllinglår, ikke at forglemme, vi havde selvfølgelig ordnet alle kartofler og grønsager. Vi havde en rigtig dejlig aften sammen, og fik igen en rigtig god nats søvn.

Uluru

Mandag den 10. marts var vi meget tidlig oppe, vi skulle på safari til ”Uluru”, vi ville blive afhentet ved hotellet kl. 6.05, den første bus var en stor fin bus, så vi glædede os allerede, men nej, den gik ikke til Uluru, så vi måtte vente lidt endnu, men endelig ankom der en bus fra Connections Safaris, det var det selskab vi skulle med, så nu kunne vi komme af sted, men nej chaufføren fortalte os, at han ikke havde os på listen, så nu var gode råd dyre, vi var jo blevet flyttet hotel, så måske var det ikke blevet noteret, at vi skulle afhentes ved et andet hotel, bedre blev det ikke, da en mand pludselig fortalte os, at det var vores bus, der lige var kørt, han var ansat i selskabet, men han ville gerne hjælpe os, så både han og NJ forsvandt med vores billet, samtidig med at de var forsvundet, dukkede en anden bus op fra selskabet, og han manglede mrs. and mr. Ostersen, så da jeg havde fundet de 2 herre, kunne vi endelig komme af sted
Vores chauffør var en nydelig ung mand fra Tasmanien, (Nick) ham fik vi meget stor fornøjelse af, (enhver svigermors drøm).
Vi skulle nu rundt for at samle andre personer op, der var ikke andre end os og 2 piger fra England. Ved det næste hotel kom der 4 andre på, og vi spidsede øre, da vi hørte at de talte dansk, vi havde jo næsten ingen andre dansker mødt, og her kom så ikke mindre en 4 stk. 2 fra Roskilde og 2 fra
Frederikshavn, det var rigtig dejlig, igen at kunne tale dansk.
Vi kørte nu rundt og fik samlet de sidste op, vi havde rigelig med plads, da vi kun var 11 personer i en 25 personers bus. Men vi fik endnu en overraskelse, idet vi lige rundede lufthavnen i Alice Springs, og her samlede vi så igen 4 dansker op, de var kommet fra Adelaide via Melbourne med fly,
Nu var vi 10 dansker i bussen, at der så senere kom nogle japaner og 4 fra Tjekkiet med var bare fint.
Vi kom frem til vores camp, men vi fik ikke ret meget tid, idet vi hurtig skulle hjælpe med at lave lunch og derefter gik turen til Olgas, et bjerg der faktisk er større end Uluru, vi fik en spadseretur ind i bjerget, hvor Nick fortalte os en del om livet omkring Ayers Rock, vi sluttede med at køre til et parkeringsområde omkring Ayers Rock, her så vi en formidabel sol nedgang, og hvorledes Rocken skiftede kulør alt dette medens vi nød et krus rødvin af et blikkrus, så var standarten ligesom lagt.
Vi kom tilbage til vores camp. Her vi anvist vore telte, og fik samtidig at vide, at vi alle skulle deltage i det vi vel vil kalde almindelig forekommende arbejde, så som at lave mad, vaske op, og rydde op efter os, ganske godt gået af en knægt på 24 år gammel.
Vi opdagede hvorfor, vi skulle have lygter med, der var ganske enkelt ingen lys i vores telt, men uden for, kunne vi se en stjernehimmel der bare sagde spar 2 til alt.
Efter en lang dag, tror jeg nok alle fik en rigtig god nat søvn.

søndag

I dag tager vi bare en slapper, vi har afleveret bilen, lidt trist, den har været os et godt bekendtskab, ingen buler og ingen sprungne brændstofsslanger, og så har den været kølig indendørs.
Vi er lige kommet tilbage på vores hotelværelse, efter en dejlig frokost ved svømmepoolen, men et glas koldt hvidvin til.
Her i byen og også i Coobers Pedy, har vi så oplevet aboriginal befolkningen, især her i Alice Springs føler jeg, at mange af disse mennesker lever under kummelige vilkår, på vej hjem fra centrum, gik vi over et flodleje, og inde under broen, boede der nogle aboriginaler, men de søger vel efter et sted, hvor der er skygge om dagen.
I morgen går turen så til Ayers Rock, det er en 3 dags tur, så når vi kommer tilbage, er der en uge til hjemrejsen.

På vej til Alice Springs

Lørdag morgen meget tidlig, vi skulle lige have tjekket ud, og her fik vi så den besked, at det hotel vi skulle bo i Alice Springs, havde haft ringet om at de havde overbooket, så vi kunne ik bo der, men de havde da heldigvis fundet et andet hotel til os, så startede vi på endnu en lang køretur, ca. 700 km, og vi så næsten ingen biler, kun nogle dejlige mennesker fra Frankrig vi havde mødt først gang i Flinders Range, og igen i Coobers Pedý, men de kørte direkte til Ayers Rock, hvor vi først skal på tur til på mandag.
I dag fik vi oplevet, hvad sandstorm i ørkenen er, vi måtte flere gang sætte farten ned, så tæt var det med sand, men efter en lang tur nåede vi endelig frem til Alice Springs, det var helt anderledes en byen vi kom fra, her er det grønne områder, men også varmt, jeg har dog ikke set en termometer over 35 grader, men det mærkes ikke så varmt, idet det blæser en lille smule, vi er meget godt tilfreds med hotellet, men lidt bøvl er der jo, idet vi skal flytte igen, når vi komme retur fra Ayers Rock.

dag 2 i Coobers Pedy.

Efter en dejlig morgenmad, var vi igen en tur ude i byen, vi kørte bl.a. en tur rundt, var ude for at se byens Golf Club, den slår alle de golfbaner jeg har set, ikke et eneste grøndt græsstrå kunne vi få øje på, Geenen var sort, og når man havde puttert, skulle man rive efter sig, således at greenen var klar til den næste.
Efter frokost skulle vi med på en guidet tur rundt i byen og området, vi kørte i en bus i 4 timer, eller deromkring, at det også var en salgstur springer jeg let og elegangt henover, vi fik set en kirkegård, hvor den afdøde havde fået en anker med øl med på gravstedet videre til en underjordisk kirke, som en eller anden fra New Zealand havde skænket til byen, jeg fik ikke fat i hvorfor, men har dannet min egen mening om at manden nok var otodoks, idet det var en Otodoks kirke, en smuk var den på sin hel egen måde, vi kørte en lang tur ud i ødemarken, og her vi vi at se, hvor smuk Out backen også kan være, store flotte arealer med en natur der siger spar to,
Jeg må hellere slutte, men Coobers Pedy var besøget værd.

Out backen

Vi var tidligt oppe torsdag morgen, vi kunne ikke få morgenmad på hotellet, så vi var endige om, at køre ind til byen, vi skulle jo også have tanket, før vi startede på vores første rigtige tur ud i ørkenen. Det varede lidt inden fik fik fundet et sted, hvor vi så tidligt på dagen kunne få morgenkaffe, så det blev igen max Donald, så nu har NJ besøgt Max Donald 3 gange i sit liv, ja,ja, man kan jo forandre sig. Vi fik tanket og så gik det bare derud ad, NJ gældede sig til, at netop i dag skulle han se de helt store TRUCKER, og vi havde ikke kørt ret længe før de første 3 anhængere meldte sig, og så endelig kom der en trucker med 4 anhændre efter sig, det var sagen, men så så vi heller ikke ret mange flere trucker den dag, og heller ikke ret mange andre biler, vi kørte i ca 5 timer, inden vi var fremme ved Coobers Pedy.
Lidt om selve turen, det var meget varmt udenfor bilen, og et sted hvor der var en udtørret saltsø, ville vi holde en lille pause, for at se lidt nærmere på den udtørrede sø, især efter at vi dagen før i Port August, havde lært om, hvordan søen genopstår når der kommer regn, hvordan forsiler eller æg ligger og venter på regnen, således at frøer, fisk og blomster, springer ud i fuld flor efter regnen, det kunne vi godt tænke os at opleve, det vi vil mindes Out Backen for er nok, varme, tørke og skeletter efter køer og kænguruer. Men smuk på en særpræget måde, jeg kan ikke i øjeblikket beskrive oplevelsen.
Godt 25 km før Coobers Pedy, kunne vi se, at vi nærmede os, der var borehuller overalt, og advarsler mod at gå ud i området, området lignede en kæmpe muldvarpskud overalt, byen lignede en sønderbombet slagmark, med enkelte flotte huse omkring hovedgaden, vi var meget spændte på hvor vi skulle bo, vi viste kun at hottelet hed Desert Cave, men vores oplevelse blev stor. Vi boede virkelige i en hule, ingen vinduer, ikke engang i døren, men hvilken hule, det er det flotteste sted vi har boet, (undskyld Holger og Jan) men det var bare flot, og hele tiden en temperatur på 25 grader.
Vi var en tur ude i byen, først og fremmest for at se, hvad det var for et sted, men også for at se hvad de her hersens opaler mon kostede. Det var varmt ca. 4o grader, og så de her forbandede fluer, der hele tiden ville sætte sig i vores øjne, vi fandt tilbage til vores hule og tog en slappert.

Port Augusta

Ikke meget at skrive om i dag, vi har kørt 150 km fra Flinders Range og her til Port Augusta, vi har været på museum, og har fået en hel del viden om Australien lige fra den start, hvor den løsrev sig fra Sydpolen og op til i dag, vi har set en gammel telegrafstation og tiden fra, hvor indbyggerne brugte okse som trækdyr, og til trucker ligeså store som jeg ved ikke hvad. Vi slapper af før turen i morgen, der jo går ud i Outbacken.

Flinders Range dag 2

Vi har i dag travet vel omkring 10 km i alt, det har været en dejlig dag, vi startede med bussen ud til plateau, vi så både fugle og endnu engang kænguruer,
Vi skulle afhentes med bussen kl. 11.15 men da vi åbenbart går lidt hurtigere end beregnet var vi tilbage fra turen ca. ½ time før vi skulle afhentes, vi blev enige om, at vi da kunne gå bussen i møde, men inden vi mødte bussen, kom vi til endnu en vandrevej til Mont Ohlsen Bagge Hike,
Der var 2,5 km derud, så vi mente, det kunne vi nok klare inden frokosttid.
Her overraskede Niels Jørn mig meget, da vi var kommet 1 km op ad til bjergtinderne, gik jeg simpel hen sukkerkold, vi gik lige i en bagende sol, uden en chance for at få skygge, så jeg strejkede og satte mig et sted, hvor der lå en kæmpe sten, her kunne jeg få en smule skygge, men Niels Jørn fortsatte opad ufortrøden, han kom dog tilbage efter 10 min, han syntes det var for kedelig, at gå alene, så vi gik tilbage, fik vores frokost, og nu sidder vi i skygge i vores lille lejlighed, hvor air con. kører for fulde sejl.
Jeg skal lige have vasket et par short til Niels Jørn, og ellers vil vi gå op og se om der er kommet noget post pr. e-mail, og for sendt de sidste nye breve.
I morgen går turen så til Port Augusta.

Flinders Range

Mandag morgen tog vi afsked med Barossa Walley, det havde været rigtig dejlig, at slappe lidt af med kørslen, vi har jo efterhånden kørt mange kilometer, jeg tror vi efterhånden er oppe på 8200 km på nuværende tidspunkt.
Vi har i dag næsten ingen biler mødt, selv om vi har kørt ca. 400 km, det er mærkelig at køre fra et område, med vinranker i massevis, til et område hvor det nærmest føles som ørken, det vil dog sige, de første 100 km, var kolossale store landbrugsarealer, dog kun med korn, vi så næsten ingen kreaturer, kun lidt får.
Det var så også dagen, vi fik lov at se Emuer i den fri natur og vi har talt om, snart var længe siden vi havde set kænguruer, nu har vi set kænguruer i massevis, vi er i løbet af dagen kommet frem til Flinders Ranges, et kratte der med et plateau formet som et amfiteater, omkranset af 1000 m høje bjerge, selve krateret er 20 x 8 km stort.Vi har tilmeldt os til en tur i morgen tidlig, hvor vi bliver kørt ud i krateret, der har vi så 2 timer, hvor vi kan trave rundt, indtil vi igen bliver afhentet. Da vi spiste til aften, gik der vel 5-6 kænguruer lige uden for vinduet, en flot latterfugle mente de også skulle være med og så lige nogle rigtig flotte papegøjer.Lige lidt strø tanker på vejen, når man sidder i bilen i så mange timer pr. dag kan det jo undgås, at tankerne løber, jeg sad i dag og tænkte på, hvad får dog folk til, at bo disse steder, hvor alt er sveden, fårene går og æder stubbe fra høsten, og nogle steder havde man ikke engang høstet, der var så lang mellem stråene, og lige en ting til, tænk at have så mange kilometer til den nærmeste nabo, jeg tror ikke jeg ville kunne se skønheden i landskaberne, hvis jeg skulle bo her hver dag året rundt. Men vi skal ikke klage, nu har vi igen pakket den strikkede trøje i kufferten, og der bliver den til vi igen er i Danmark, vi har nemlig 35 grader i skyggen.

Niels Jørn har fødselsdag

Lørdag morgen, Niels Jørns fødselsdag, det er nu 2 gang han holder fødselsdag i Australien, jeg
Har sagt til ham, at han jo ikke behøver, at gøre det til en tradition, vi kan også godt holde fødselsdag hjemme i Dybvadbro.
Holger ringede næsten inden NJ var stået op, en rigtig god fødselsdags start for ham.
Vi skulle jo videre, der ligger endnu mange kilometer og venter på os, turen i dag til Barossa Walley, er ikke ret lang, ca. 80 km. Så vi tager den med ro, kører en tur til Port Adelaide, en tur langs kysten og allerede ved middags tid ankommer vi til Barossa Walley Weintal Resort, et
Godt motel.
Barossa Walley har sin egen historie, der er nemlig mange tyske navne hernede, i 1854 emigrerede mange tyske hertil, idet de blev forfulgt for deres Lutheranske tro. Området bærer præg af det tyske.
Både byernes navne, men også måden kirkerne er bygget på, og dem er der mange af. Men også
Vinrankerne, hvor vi bl.a. kunne finde riesling, det er en vin vi ikke har stødt på tidligere.
Men nu er det blevet sommer igen, dejlig at kunne bevæge sig ude, uden at skulle have en stor strikket trøje på, vi har nydt det i dag, søndag slappet af ved svimming poolen. I morgen går det igen nord på vi skal til Flinders Ranges ca. 350 km herfra.

Bytur i Adelaide

Adelaide var et godt bekendtskab, vi blev dog et hurtig enige om, at vi ikke gad køre
Fredag, vi havde jo kørt mange kilometer dagen før.
Vi travede rundt i Adelaide, så universitetet som meget stor, Royal Adelaide Hospital, vi talte om at det måske var der Bodil havde arbejdet, men det kan hun jo selv fortælle os om når vi kommer hjem. Vi var en tur på Viktorias markedsplads, den var dog ikke så stor som den i Melbourne.
En tur i parken langs med floden.
Vejret viste sig fra den bedste side, nemlig solskin, men dog endnu en lille smule koldt
Om aftenen gik vi en tur på strøget, og nu var der leben, vi havde set på plakaterne, at
der startede Festival om lørdagen, så der var kommen en del mennesker til byen i den anledning

Adelaide er en rigtig flot by,

Adeleine

Torsdag morgen, meget tidlig startede vi fra hotellet i MT Gambier, det er det absolutte dårligste sted vi har boet, ingen service af nogen art, ingen morgenmadsrestaurant, vi kunne bestille rum service, men hvor maden kom fra ved vi ikke, og da vi ankom, blev vi spurgt om vi ønskede at få gjort rent på værelset.
Vi havde imidlertid fundet en rigtig lækker morgenmadsrestaurant i byen, så der sluttede vi vores besøg i MT. Gambier, nu lå der igen ca. 400 km foran, der bare skulle køres så hurtig som mulig, og når jeg skriver det, er det simpel hen fordi her bare var fladt og tørt, så vi var glade da vi ankom til Adelaide, solen skinnede og byen er flot, hotellet super, udsigt over byen, især her ved aften tiden, hvor lyset jo gør sit til at vi kan nyde det, og her i eftermiddag kunne vi se den ene flyver efter den anden smutte forbi vores vindue, men vi kan ikke høre dem, så jeg tror vi bliver herned, i hvert fald et par dage.
Vi har for øvrigt lige været ude at spise på en Italiensk restaurant, hyggeligt, alle kendte åbenbart hinanden, for der var knus og kys til alle der kom ind, og der var ikke et ledigt bord, den tid vi var der.

The 12 Apostels

Tirsdag morgen var vi tidlig oppe, vi viste, vi have en lang dag foran os, vi skulle køre omkring 400 km, men vi skulle også køre en meget smuk strækning. Det var nemlig her vi skulle gøre rast, op til flere gange denne dag, vi skulle se de 12 Apostles (det vil sige, der kun er 9 tilbage) resten har havet taget, vi kunne lige se foden af dem endnu.
Det er her, jeg må sige, denne strækning kan ikke genfortælles, vi kan ikke engang tage billeder, der viser hvor smuk her er. Vi talte meget om, at disse billeder, har vi for evig på vores nethinde, havet, sandstenene, grotter, huler og så naturen til og fra udsigtspunkterne, jeg tror vi travede over 10 km denne dag.
Men det var også dagen, hvor jeg for første dag knurrede. Det var ved at være tid til, at vores tørstige bil skulle have benzin, men herud på ødemarken, var der ikke for mange tanke, og australierne er absolut ikke dumme, prisen, kære venner, var skruet i vejret, så NJ mente ikke vi skulle tanke mere en 10 liter, og da vi endelig kom forbi en by, hvor priserne ikke var normale, eller ligefrem billig, ja så skulle vi ikke tanke.
Pludselig hørte jeg en underlig lyd, det var selvfølgelig vores dejlige bil, der nu fortalte os, at det var tid for at vi skulle tanke. Men nu var priserne igen i top, jeg fortalte, at jeg ville blive meget sur, hvis vi kørte tør uden for lands lov og ret, vi tankede igen 7 liter og kom godt til MT. Gambier, en rigtig kold by, men med et krater fra et 5000 år gammel udbrændt vulkan, et af kraterne havde azurblå vand, og det underlige er, at den skifter kulør med udgang af marts og bliver igen azurblå i slutningen af november,