Melbourne er ikke meget at skrive hjem om, vi frøs og der var en stiv kuling fra sydvest tror jeg nok.
•Nå nu er jeg vist lidt negativ, men selv om ikke vejret var med os, fik vi set en del til byen, Jeg vil sige det er byen, hvor gammelt og nyt mødes, ikke lige min smag, jeg synes det var lidt aparte, nye bygninger med grafitti på murerne, sammen med gamle og smukke bygninger som f.eks. Sct. Pouls Cathedral, jeg var en tur derinde, smuk, det er alt, hvad jeg har at sige.
•Vi spiste både fredag og lørdag aften i en gade, hvor der kun var åbent sidst på dagen, vi kunne lige så godt havde været i Grækenland eller Spanien, alle stod ude på gaden for at få os til at købe vores mad lige netop hos dem.
•Vi gik igennem lørdag middag, efter,vi havde være på Viktoria Marked, der var intet liv, kun en smal smøge, ingen hygge og musik, det var underlige med en så stor forandring.
•Søndag formiddag fik vi vores bil udleveret så nu gik turen mod Apollo Bay.
torsdag den 28. februar 2008
torsdag den 21. februar 2008
slut på Tasmanien
Så er det ved at være slut her på Tassie. Tirsdag var vi meget tidlig oppe, Holger skulle køre Christoffer i skole, han skulle starte med roning , mødetiden var kl. 6 om morgenen, vi startede fra Scottdale kl. 5, Thomas var med, han skulle først til en lægeundersøgelse og derefter skulle vi så alle en tur til Hobart, Thomas har planer om, at komme til Danmark omkring april, maj måned for at arbejde i Danmark, så han skulle tale med konsulen i Hobart for at få et dansk pas.
Da vi jo var meget tidlig i Launceston, så tiden skulle jo gå med noget, vi gik en tur i parken, og derefter tog vi på MacDonald for at få vores morgenkaffe. Derefter kørte vi Thomas til lægen, og sad og i bilen og ventede på ham, her gik det pludselig op for mig, at jeg havde glemt min taske hos Mac Donald`s, min taske med pas, kørekort, kreditkort, og alle vores billetter, det kan nok være jeg fik sved på panden, Holger trøstede mig med, at vi altså var på Tassie, her var der ingen der ville stjæle, lige efter siger han dog, ja det er jo godt nok på MacDonald, det er jo godt nok et blandet folkefærd der kommer der. "Ubs", vi havde lige været på besøg i Port Arthur, og der havde vi jo lært om, at alle på Tassie nedstammer for tyve og røver fra England.
Jeg fik min taske og alt var som det skulle være, Vi er på ferie, i et land, hvor der findes ærlige mennesker.
Efter Holger og Thomas´s besøg hos konsulinden, gik turen nu op langs østkysten, hvor Holger var en god guide.
Onsdag var det regnvejr, men her var vi med på endnu en tur, Jan var guide, vi så, hvor hun var vokset op, og hvor hende familie havde boet, en rigtig spændende tur rundt omkring Scottdale. Ellers gik dagen med at få vasket tøj, så vi er klar til sidste runde af vores ferie.
I dag torsdag har vi slappet af.
Da vi jo var meget tidlig i Launceston, så tiden skulle jo gå med noget, vi gik en tur i parken, og derefter tog vi på MacDonald for at få vores morgenkaffe. Derefter kørte vi Thomas til lægen, og sad og i bilen og ventede på ham, her gik det pludselig op for mig, at jeg havde glemt min taske hos Mac Donald`s, min taske med pas, kørekort, kreditkort, og alle vores billetter, det kan nok være jeg fik sved på panden, Holger trøstede mig med, at vi altså var på Tassie, her var der ingen der ville stjæle, lige efter siger han dog, ja det er jo godt nok på MacDonald, det er jo godt nok et blandet folkefærd der kommer der. "Ubs", vi havde lige været på besøg i Port Arthur, og der havde vi jo lært om, at alle på Tassie nedstammer for tyve og røver fra England.
Jeg fik min taske og alt var som det skulle være, Vi er på ferie, i et land, hvor der findes ærlige mennesker.
Efter Holger og Thomas´s besøg hos konsulinden, gik turen nu op langs østkysten, hvor Holger var en god guide.
Onsdag var det regnvejr, men her var vi med på endnu en tur, Jan var guide, vi så, hvor hun var vokset op, og hvor hende familie havde boet, en rigtig spændende tur rundt omkring Scottdale. Ellers gik dagen med at få vasket tøj, så vi er klar til sidste runde af vores ferie.
I dag torsdag har vi slappet af.
søndag den 17. februar 2008
Søndag
En erfaring klogere, vi starte med at køre til Hobart, bokkede et værelse for natten, så skulle vi ikke tænke mere på et, Dagens program Port Arthur, her er en historie om Tasmanien,men også om hvad hvide mennesker kan forvolde, i 1803 da den første straffekoloni i Sydney havde overstået de værste startvanskeligheder frygtede englænderne en fransk landgang på Tasmanien og sendte i hast to skibe af sted til øen. Det lagde grunde til en række nye straffekoloner, hvortil man kunne deportere straffefanger Op mpd 50.000 blev det til indtil 1853.
Vi fik bl.a. oplyst, at en ung mand på 17 år havde stjålet et får fra en propritær i Englang, det kostede ham en straf der var stor nok til at han kunne deporteres til Tasmanien, Hvis straffefangerne opførte sig ordentlig kunne de benådes efter 3 år, men de måtte ikke forlade Australien, Disse mennesker var så skyld i at de indfødte blev dræbt, idet de jagtede dem og nedslagtede dem som dyr, Dette har aboriginerne aldrig glemt, og det er en sort historie i landet.
Vi var ud på en lille sejltur, hvor vi bl.a. kom forbi en ø, hvor der var blevet begravet ca. 1100 straffefanger, ja det var det engelske imperium, men husene hernede er fantastiske, det er ikke bare her i Hobart men overalt i Tasmanien der minder om storhedstiden.
det var det, vi sidder i øjeblikket på hotellet, har fået et godt måltid, og nu må det være nok fordenne gang. Jeg savner Danmark ind i mellem, men glæder mig alligevel over , at være så heldig, at få lov til disse oplevelser. Niels Jørn siger han ikke vil hjem,men han vil ikke bosættes på Tasmanien, her er for koldt.
Vi fik bl.a. oplyst, at en ung mand på 17 år havde stjålet et får fra en propritær i Englang, det kostede ham en straf der var stor nok til at han kunne deporteres til Tasmanien, Hvis straffefangerne opførte sig ordentlig kunne de benådes efter 3 år, men de måtte ikke forlade Australien, Disse mennesker var så skyld i at de indfødte blev dræbt, idet de jagtede dem og nedslagtede dem som dyr, Dette har aboriginerne aldrig glemt, og det er en sort historie i landet.
Vi var ud på en lille sejltur, hvor vi bl.a. kom forbi en ø, hvor der var blevet begravet ca. 1100 straffefanger, ja det var det engelske imperium, men husene hernede er fantastiske, det er ikke bare her i Hobart men overalt i Tasmanien der minder om storhedstiden.
det var det, vi sidder i øjeblikket på hotellet, har fået et godt måltid, og nu må det være nok fordenne gang. Jeg savner Danmark ind i mellem, men glæder mig alligevel over , at være så heldig, at få lov til disse oplevelser. Niels Jørn siger han ikke vil hjem,men han vil ikke bosættes på Tasmanien, her er for koldt.
lørdag
Videre på turen ramte vi byen Strahan, (udtales Stråhn) den ligger ud til vestkysten, der har tidligere været skibstransport til byen, men p.g.a. stærk strøm, er havnen for store skibe blevet nedlagt, Vi var lige ved, at hoppe på et tog, men opdagede i sidste øjeblik, at det var en heldagstur, og det havde vi ikke tid til, det kunne ellers have væet spændende, men en tur i et gammelt gennem bjergene og til Queenstown, nu måtte vi så selv køre turen, vi skulle jo efter planen denne dag ende i Hobart.
Naturen her på Tasmanien skifter hele tiden, for det smukkeste grønne områder, til områder hvor alt er sveden, og lange strækninger hvor der ikke bor nogen, men stepper efter stepper, nogle landmænd, har været så heldige, at de har haft råd til vandingsanlæg, det kan ses på lang afstand.
Nå vi syntes vi i dag var i rigtig god tid, så allerede omkring kl.16 begyndte vi at se os om efter et sted at overnatte, men nej, intet var at finde, vi kørte udenfor Hobart, og mødte nu igen den australske venlighed og hjælpsomhed, men i dette tilfælde var intet nok, alt var optaget,
Vi kørte ind i byen, tog hvor hotel der var på gaderne, jeg måtte gå den tunge gang, nej hver gang, men endelig, et sted hvor jeg skulle op at jeg ved ikke hvor mange trapper, fik jeg at vide, at jeg var meget heldig, hun havde lige et værelse tilbage, jeg sagde ja tak, og ville gå ned for at hente Niels Jørn, men der var hverken bil eller Niels Jørn, jeg må sige jeg må have lignet en der var faldet ned fra månen, her stod jeg mutters alene på et hjørne i Hobart, uden pas og penge, træt og sulten. Men der kom en nydelig mand, og spurge om jeg savnede min chauffør, for så kunne han fortælle mig, at politiet var kommet, og havde taget Niels Jørn med, han holdt parkeret et sted han ikke måtte,
Nå gode råd var dyre, hvad gjorde jeg nu, jeg ventede og ventede gaden var ensrettet, så han kunne jo kun komme en vej fra. Pludselige fik jeg øje på bilen, den hodt et godt stykke fra mig, jeg tog benene på nakken og løb ned til den, her var også Niels Jørn, lidt konfus, for han kunne ikke finde sit internationale kørekort, og det havde politiet ville se, men endelige havde de dog frigivet ham, det mente ikke han var så farlig for sine omgivelser alligevel. Tilbage til hotellet, men nu havde hotelmutter opgivet mig og lejet værelset ud til nogle andre, surt sjov.
Vi talte nu lidt om, hvad vi nu skulle, telefonen ringer og Holger er der , han må have kunnet mærke vi trængte til hjælp, et kvarter senere have han og Jan skaffet os et værelse 30 km fra Hobart. TAK FOR DET. Et rigtig godt værelse og en rigtig JAN frue, der kun ville os det bedste.
Naturen her på Tasmanien skifter hele tiden, for det smukkeste grønne områder, til områder hvor alt er sveden, og lange strækninger hvor der ikke bor nogen, men stepper efter stepper, nogle landmænd, har været så heldige, at de har haft råd til vandingsanlæg, det kan ses på lang afstand.
Nå vi syntes vi i dag var i rigtig god tid, så allerede omkring kl.16 begyndte vi at se os om efter et sted at overnatte, men nej, intet var at finde, vi kørte udenfor Hobart, og mødte nu igen den australske venlighed og hjælpsomhed, men i dette tilfælde var intet nok, alt var optaget,
Vi kørte ind i byen, tog hvor hotel der var på gaderne, jeg måtte gå den tunge gang, nej hver gang, men endelig, et sted hvor jeg skulle op at jeg ved ikke hvor mange trapper, fik jeg at vide, at jeg var meget heldig, hun havde lige et værelse tilbage, jeg sagde ja tak, og ville gå ned for at hente Niels Jørn, men der var hverken bil eller Niels Jørn, jeg må sige jeg må have lignet en der var faldet ned fra månen, her stod jeg mutters alene på et hjørne i Hobart, uden pas og penge, træt og sulten. Men der kom en nydelig mand, og spurge om jeg savnede min chauffør, for så kunne han fortælle mig, at politiet var kommet, og havde taget Niels Jørn med, han holdt parkeret et sted han ikke måtte,
Nå gode råd var dyre, hvad gjorde jeg nu, jeg ventede og ventede gaden var ensrettet, så han kunne jo kun komme en vej fra. Pludselige fik jeg øje på bilen, den hodt et godt stykke fra mig, jeg tog benene på nakken og løb ned til den, her var også Niels Jørn, lidt konfus, for han kunne ikke finde sit internationale kørekort, og det havde politiet ville se, men endelige havde de dog frigivet ham, det mente ikke han var så farlig for sine omgivelser alligevel. Tilbage til hotellet, men nu havde hotelmutter opgivet mig og lejet værelset ud til nogle andre, surt sjov.
Vi talte nu lidt om, hvad vi nu skulle, telefonen ringer og Holger er der , han må have kunnet mærke vi trængte til hjælp, et kvarter senere have han og Jan skaffet os et værelse 30 km fra Hobart. TAK FOR DET. Et rigtig godt værelse og en rigtig JAN frue, der kun ville os det bedste.
fredag
Afgang fra Ulvestone, vi skulle lige en tur tilbage til Penquin, vi nåede jo ikke rigtig at se noget der, det specielle var faktisk at skrallespandene var pyntet med pingviner, vi havde læst om det, men glemte det jo, da ingen ville have os boende. Planen var nu Cradle Mountain Nationale Park. Vi kørte helt ude på landet, hvor der ingen boede, pludslig siger jeg, har vi brændstof på bilen, UBS, det var ikke for meget, vi mente vi havde set en tank ca. 20 km bagud, men hvad var der fremad, så vi vente skuden og retur, fandt tanken og her stod der, at næste tank var om 145 km , godt vi vendte om.
Naturparken var fantastisk, vi vandrede rundt om en sø, det tog ca. 2 timer, solen skinnede og stilheden kan ikke beskrives, fuglenes sang indimellem var ikke en forstyrrelse, men endnu en gave, Det skal dog lige nævnes, at der var en tank på pladsen, men med brændstof til overpris.
Ingen problemer med overnatning denne nat, men det var koldt vi frøs som små hunde.
Naturparken var fantastisk, vi vandrede rundt om en sø, det tog ca. 2 timer, solen skinnede og stilheden kan ikke beskrives, fuglenes sang indimellem var ikke en forstyrrelse, men endnu en gave, Det skal dog lige nævnes, at der var en tank på pladsen, men med brændstof til overpris.
Ingen problemer med overnatning denne nat, men det var koldt vi frøs som små hunde.
Start på rundtur.
Torsdag efter morgenmad, startede vi Holger og Jan firhjulstrækker, vi måtte jo se lidt mere end Scottdale,
Vi kørte via Launceston til Beaconfield, Beaconfield er det sted hvor der skete en mineulykke for ca. 1 år siden, en mineby, med et historisk museum, derfra gik det videre til Devonport til en dejlig tur ud på landet, hvor vi kørte fra Ulvestone ind i landet, et rigtig landbrugsområde, et sted hvor alting ikke var svedet af p.g.a. af tørke, vi kom til Leven Caynon, hvor vi gik os tur ud til selve Caynon, en smuk tur, heldig at vi begge elsker at være i naturen.
Det var efterhånden blevet hen sidst på eftermiddagen, så vi måtte til at se os om efter et sted at overnatte, vi var jo pludselig i en hel ny situation, vi havde ikke længere huset med os. Det første sted var der ingen plads, det næste sted lejede de ikke ud under 2 nætter, men som NJ sagde, det var nok manden der skulle stryge sengetøjet, så nej, ikke under 2 nætter, det 3 sted var der gevinst både en seng men også et sted, hvor vi kunne få mad,
Da vi ankom til restaurant, kiggede jeg lige lidt, der var dækket op med hjerter både som bord nummer og også som pynt, selvfølgelig det var joden 14 februar.
Vi kørte via Launceston til Beaconfield, Beaconfield er det sted hvor der skete en mineulykke for ca. 1 år siden, en mineby, med et historisk museum, derfra gik det videre til Devonport til en dejlig tur ud på landet, hvor vi kørte fra Ulvestone ind i landet, et rigtig landbrugsområde, et sted hvor alting ikke var svedet af p.g.a. af tørke, vi kom til Leven Caynon, hvor vi gik os tur ud til selve Caynon, en smuk tur, heldig at vi begge elsker at være i naturen.
Det var efterhånden blevet hen sidst på eftermiddagen, så vi måtte til at se os om efter et sted at overnatte, vi var jo pludselig i en hel ny situation, vi havde ikke længere huset med os. Det første sted var der ingen plads, det næste sted lejede de ikke ud under 2 nætter, men som NJ sagde, det var nok manden der skulle stryge sengetøjet, så nej, ikke under 2 nætter, det 3 sted var der gevinst både en seng men også et sted, hvor vi kunne få mad,
Da vi ankom til restaurant, kiggede jeg lige lidt, der var dækket op med hjerter både som bord nummer og også som pynt, selvfølgelig det var joden 14 februar.
1 uge på Tasmanien
Så har vi været på Tasmanien i over 1 uge, tiden er bare fløjet afsted, det er rigtig hyggelig, at være hos familien, vi nyder hver dag, selv om jeg må sige, det er et arbejde at have B&B, folk kommer og går, men også spændende, nye mennesker hver dag, vi har indtil videre været sammen med folk fra Frankrig, Estland, Amerika, rigtig spændende.
Vi har været ude at spille golf på en meget spændende link bane i Bridport, en meget eksklusiv bane, fik vi at da vi kom, den rangerede meget højt på skalaen over baner i verden, vi havde en sjov dag, vi skulle både se efter slanger og kænguraer og også efter golfbolden, banen lå langs med kysten, så vi måtte også nyde udsigten, så der var mange ting, at holde styr på. Vi har også været på nogle dagsture sammen med Jan og Holger, Jan har et arbejde med statistik, hvor hun skal køre rundt og interviwer folk, det har været nogle rigtig gode dage, idet de begge har en meget god evne til at fortælle om området, og jeg glæder mig meget til, at de køber et hus helt derud i buschen. Torsdag starte vi på en tur rundt på Tasmanien, men det vil jeg fortælle om dag for dag.
Vi har været ude at spille golf på en meget spændende link bane i Bridport, en meget eksklusiv bane, fik vi at da vi kom, den rangerede meget højt på skalaen over baner i verden, vi havde en sjov dag, vi skulle både se efter slanger og kænguraer og også efter golfbolden, banen lå langs med kysten, så vi måtte også nyde udsigten, så der var mange ting, at holde styr på. Vi har også været på nogle dagsture sammen med Jan og Holger, Jan har et arbejde med statistik, hvor hun skal køre rundt og interviwer folk, det har været nogle rigtig gode dage, idet de begge har en meget god evne til at fortælle om området, og jeg glæder mig meget til, at de køber et hus helt derud i buschen. Torsdag starte vi på en tur rundt på Tasmanien, men det vil jeg fortælle om dag for dag.
lørdag den 9. februar 2008
Tazmanien
I går aftes ankom vi så til Tasmanien, rart at se familien.
Vore sidste dage i Sydney var noget af en våd fornøjelse, vi fik dog travet nogle gevaldige ture, og vi var også oppe at gå på den berømte bro Harbourg Bridge, det var ikke så slemt som jeg havde troet, jeg er faktisk helt stolt, når jeg tænker på at jeg stod der 130 mtr. over havet, i silende regnvejr og en stiv kulind fra nordøst, tror jeg nok det var.
Vi glæder os nu til at være her hos Jan og Holger og deres 2 drenge Thomas og Christoffer, et par rigtig gæve gutter.
Jeg holder fri i dag, har ordnet noget kontor og tak for hils`nen Bjarne, rart at høre, at du har styr på finanserne.
Niels Jørn er ude at køre en tur med Holger, de skulle lige køre nogle af deres gæster en tur øst på.
Men da vi ankom her til Tasmanien, blev vi modtaget med regn, og vi ønskede, at vi havde noget mere vintertøj i kufferten. Men i dag er vejret OK.
Nok for denne gang.
Vore sidste dage i Sydney var noget af en våd fornøjelse, vi fik dog travet nogle gevaldige ture, og vi var også oppe at gå på den berømte bro Harbourg Bridge, det var ikke så slemt som jeg havde troet, jeg er faktisk helt stolt, når jeg tænker på at jeg stod der 130 mtr. over havet, i silende regnvejr og en stiv kulind fra nordøst, tror jeg nok det var.
Vi glæder os nu til at være her hos Jan og Holger og deres 2 drenge Thomas og Christoffer, et par rigtig gæve gutter.
Jeg holder fri i dag, har ordnet noget kontor og tak for hils`nen Bjarne, rart at høre, at du har styr på finanserne.
Niels Jørn er ude at køre en tur med Holger, de skulle lige køre nogle af deres gæster en tur øst på.
Men da vi ankom her til Tasmanien, blev vi modtaget med regn, og vi ønskede, at vi havde noget mere vintertøj i kufferten. Men i dag er vejret OK.
Nok for denne gang.
tirsdag den 5. februar 2008
ankommet til hotellet
Så har vi fået afleveret camperen, det var lidt trist,det var jo som om vi var kommet til at holde af den skide bil, et godt bekendtskab efte 22 dage, den har faktiske fungeret fantastisk, lige plads nok til 2 mennesker.
Den sidste dag i camperen flyttede vi alligevel, NJ mente, at vejret nok var bedre ved kysten, så vi tog en lille tur på ca. 50 km, vejret var nu ikke bedre, men vi traf endnu et hold danskere, sjovt nok, igen en famlie, far, mor og 3 piger, de har rejst rundt hernede siden midt i november og skal først rejse hjem den 27 februar, det rejser til Tasmanien næsten samtidig med os, og så fik vi solgt vores surferbræt til dem, den mindste af pigerne havde ikke en, så hun blev lykkelig for også at kunne surfe nu.
Vi er nu begyndt at lege turister i Sydney, det går de næste dage med, og på fredag rejser vi så videre til Tasmanien, vi glæder os til at se familien der og have 14 dage sammen med dem.
Den sidste dag i camperen flyttede vi alligevel, NJ mente, at vejret nok var bedre ved kysten, så vi tog en lille tur på ca. 50 km, vejret var nu ikke bedre, men vi traf endnu et hold danskere, sjovt nok, igen en famlie, far, mor og 3 piger, de har rejst rundt hernede siden midt i november og skal først rejse hjem den 27 februar, det rejser til Tasmanien næsten samtidig med os, og så fik vi solgt vores surferbræt til dem, den mindste af pigerne havde ikke en, så hun blev lykkelig for også at kunne surfe nu.
Vi er nu begyndt at lege turister i Sydney, det går de næste dage med, og på fredag rejser vi så videre til Tasmanien, vi glæder os til at se familien der og have 14 dage sammen med dem.
søndag den 3. februar 2008
Sydney
den 3 februar ankommet til en campingplads a. 50 km fra centrum, ankom i silende regn, så det var rart at få stoppet. Men vi må jo glæde os med Australierne, der siges der ikke er kommet regn i d sidste 6 år, så det er tiltrængt. Jeg tror nok vi bliver her i morgen med, og så på tirsdag skal vi jo aflevere camperen efter ca 4.200 km. '
Det bliver nu også helt rart med en lille kørepause, det bliver måske det sidste inden vi ankommer til Tasmanien. Men vi høres ved.
Det bliver nu også helt rart med en lille kørepause, det bliver måske det sidste inden vi ankommer til Tasmanien. Men vi høres ved.
The Blue Mountains
den 2. februar kørte vi fra Hunter Valley til The Blue Mountains, ikke så lang en tur, men en hyggelig. Da vi ankom til campingspladsen hang skyerne helt ned mellem træerne, vi regnede med at eftermiddagen nok blev en slapper. Efter frokost blev vi nu enige om, at gå en tur, vi gik hen til stedet hvor det hele skete, og her skinnede solen så fra en næste skyfri himmel, vi tog først Skyway over kløften, vi kunne fra bunden af svævebane se lukt ned i træerne i regnskoven, godt over gik vi turen til et vandfald og tilbage igen til Skywayen og retur, herefter med Railway ned af bjergsiden sådan ca. 45 grader, men så var vi også nede ved nogle gamle nedlagte kulminer, Railwayen er i sin tid oprettet til af fragte minearbejder til og fra minerne, mon sikkerheden dengang var lige så god som i dag?
Vore naboer på campingpladsen var også danskere, nogle friske unge fynboer, knægten fra Odense og pigen fra Svendborg, (fætter og kusine) med deres mormor på 75 år, frisk må jeg sige, og som de unge sagde, hun sidder godt fastspændte i sikkerhedsselen på den bageste sæde, og mormor med et smøret grin, ja, og så kan jeg se det hele sådan lidt bagfra.
Vore naboer på campingpladsen var også danskere, nogle friske unge fynboer, knægten fra Odense og pigen fra Svendborg, (fætter og kusine) med deres mormor på 75 år, frisk må jeg sige, og som de unge sagde, hun sidder godt fastspændte i sikkerhedsselen på den bageste sæde, og mormor med et smøret grin, ja, og så kan jeg se det hele sådan lidt bagfra.
Fra Port Macquarie til Hunter Valley
den 31. jan. Jeg vågnede tidlig, ca. kl.6, og blev enig ned mig selv om, at jeg ville tage mig en hurtig travegtur, så op i tøjet og traveskoene på og så af sted. Men jeg kom ikke længere end til molen igen, lige ud for campingpladsen svømmede delfinerne rundt, jeg kunne ikke andet end sætte mig på en bænk og nyde synet. Nå men vi skulle jo viderede, så tilbage til camperen op med NJ morgenmad, og så afsted, men vi skulle lige endnu engang ud til molen for at se delfinerne, men desværre de var svømmet til havs.
Turen gik nu sydpå, stadig langs med kysten gennem søstrebyerne Forester og Tuncurry, der er kendte fordi vi her passerede en af de længste betonbroer på den sydlige halvkugle. Viderede gennem natiolparken Booti Booti, der har tropisk regnskov og indbæydende strande, hen sidste på eftermiddagen ankom vi til Hunter Valley, og fik vi noget af et temperatur chock, her var ca. 38 grader i skyggen, så vi svedte.
Her på campingpladsen mødte vi nogle andre danskere, det var først 2 gang på hele turen, denne lille skønne familie, far, mor og 3 drenge boede f.t. godt nok i Hongkong, hvor de var udstationeret for Coloplast.
Vi blev enige om at blive en ekstra dag her, bl.a. for at se lidt på vin området, Hunter Valley er et stort vindistrikt, men også for at spille en gang golf, vi trængte til at røre os lidt mere.
Turen gik nu sydpå, stadig langs med kysten gennem søstrebyerne Forester og Tuncurry, der er kendte fordi vi her passerede en af de længste betonbroer på den sydlige halvkugle. Viderede gennem natiolparken Booti Booti, der har tropisk regnskov og indbæydende strande, hen sidste på eftermiddagen ankom vi til Hunter Valley, og fik vi noget af et temperatur chock, her var ca. 38 grader i skyggen, så vi svedte.
Her på campingpladsen mødte vi nogle andre danskere, det var først 2 gang på hele turen, denne lille skønne familie, far, mor og 3 drenge boede f.t. godt nok i Hongkong, hvor de var udstationeret for Coloplast.
Vi blev enige om at blive en ekstra dag her, bl.a. for at se lidt på vin området, Hunter Valley er et stort vindistrikt, men også for at spille en gang golf, vi trængte til at røre os lidt mere.
Videre på turen
30. Jan. Vi tog afsked med Emerald Beach, det var virkelig et dejlig sted at være, men vi skulle jo videre, turen fortsatte ned langs kysten, og efter nogle små ophold, ankom vi ca. midt på dagen til Arakonn Smoky Cape. Her var vi en tur oppe ved den gamle fyrtårn, det er den ældste og højeste fyrtårn i New South Wales. Vi kørte videre omkring Hat Heat med en fortræyllende natur. Dog var vores GBS for første gang ikke enige med os om vejen, men vi kom dog frem. Vores mål denne dag var Port Macquari. Vel ankommet til Port Macquari og efter en rigtig god BBQ, gik vi en tur langs molen, der gik lige ved siden af campingpladsen, her så vi så for første gang delfiner. Deværre var det ved at blive mørkt, så det var kun skygger.
Abonner på:
Opslag (Atom)
.jpg)
