lørdag den 1. marts 2008

Adeleine

Torsdag morgen, meget tidlig startede vi fra hotellet i MT Gambier, det er det absolutte dårligste sted vi har boet, ingen service af nogen art, ingen morgenmadsrestaurant, vi kunne bestille rum service, men hvor maden kom fra ved vi ikke, og da vi ankom, blev vi spurgt om vi ønskede at få gjort rent på værelset.
Vi havde imidlertid fundet en rigtig lækker morgenmadsrestaurant i byen, så der sluttede vi vores besøg i MT. Gambier, nu lå der igen ca. 400 km foran, der bare skulle køres så hurtig som mulig, og når jeg skriver det, er det simpel hen fordi her bare var fladt og tørt, så vi var glade da vi ankom til Adelaide, solen skinnede og byen er flot, hotellet super, udsigt over byen, især her ved aften tiden, hvor lyset jo gør sit til at vi kan nyde det, og her i eftermiddag kunne vi se den ene flyver efter den anden smutte forbi vores vindue, men vi kan ikke høre dem, så jeg tror vi bliver herned, i hvert fald et par dage.
Vi har for øvrigt lige været ude at spise på en Italiensk restaurant, hyggeligt, alle kendte åbenbart hinanden, for der var knus og kys til alle der kom ind, og der var ikke et ledigt bord, den tid vi var der.

Ingen kommentarer: